Costa Blanca efteråret

Oplev Costa Blanca om efteråret

Selv i årets sidste måneder byder Costa Blanca-kysten ved Alicante på sol og vejr til shorts og solbriller. Tag med på en tur, der blandt andet fører til en landsby på en bjergtop, vinsmagning, badning i Middelhavet og optakt til et vildt natteliv.

Hold da op! Saften driver ned ad fingrene, da jeg piller den klementin, jeg plukkede på et træ i vejkanten for lidt siden.

Smagen af frugtens små, faste skiver følger op på saftigheden med kraft, friskhed og syrlig sødme, som man aldrig finder hos klementiner og andre importerede citrusfrugter i Danmark.

Men her lidt nord for Alicante på den spanske Costa Blanca-kyst smager frugt, som frugt skal smage. Helt afsindigt godt.

Vejret viser sig også fra en smuk side. Selv om kalenderen er langt inde i efteråret, indbyder godt 20 graders varme og sol fra en skyfri himmel til shorts, solbriller og skjorte med korte ærmer.

Den lokale vin fejler heller intet, konstaterer jeg på et besøg på vingården Bodegas Mendoza nær landsbyen Alfaz del Pi. Som klementinen er den røde Estrecho Monastrell fuld af styrke … og en lang historie, fortæller vinbonden Pepe Mendoza.

”I en dal her i nærheden har man fundet spor, der viser, at Monastrell-druen blev dyrket på denne egn for 3.500 år siden. Den tradition bygger jeg videre på,” siger Pepe Mendoza.

Se ferieboliger på Costa Blanca

Farvel, fransk vin

Det har ægteparret Seinsoth fra Tyskland for længst fundet ud af.

”Vi er kommet hos Bodegas Mendoza de seneste 20 år og fylder altid vores bil med hans vin. Hjemme sælger vi franske vine, men for at være helt ærlig er Mendozas vine langt bedre og billigere ,” siger hr. Seinsoth.

Som værende fløjet til Alicante nøjes jeg med at købe et par flasker Mendoza-vin og fortsætter turen i min lejede Hyundai med kurs mod bjergene. Men et skilt med påtegnelsen ’Playa del Albir’ bringer mig på afveje. Af den gode slags skal det vise sig.

Skøn svømmetur

Få minutter senere svømmer jeg nemlig i knap 20 grader varmt og klart vand ud for Albir-stranden med udsigt til stejle klippeskrænter og bjergene i Sierra Helada-nationalparken. Tilbage på den stenede strand går det an at slikke lidt sol trods det fremskredne tidspunkt på året.

”Var vandet koldt?,” spørger en mand i halvtredserne, da han sammen med sin makker går i land efter en tur i havkajak.

Jeg svarer benægtende og fortæller, at både luft og vand er skønt og varmt for en nordbo som mig.

”Det kan jeg forestille mig. Jeg har det omtrent lige sådan, for jeg bor i Madrid. Det er også en kold omgang om efteråret og vinteren,” siger kajakmanden.

Adios til ham, på med tøjet og af sted til landsbyen Guadalest, der ligger cirka 25 kilometer i højlandet bag feriebyen Benidorm.

Undervejs køber jeg en flaske vand i supermarkedet Costa Blanca. Kølediskens udvalg af dansk rullepølse, røget laks fra Norge og svenske oste vidner om, at den hvide kyst er beboet af mange andre end spaniere.

Se ferieboliger på Costa Blanca

Bjergtagende besøg

Besøget i Guadalest bliver bjergtagende. Den lille stad blev nemlig grundlagt som en fæstning af muslimske maurere i 715 på en klippetop. Den gamle og velbevarede borg når man ved at gå igennem en tunnel i bjerget.

Herfra er der fantastiske udsigter over dale, bjerge, en stor opdæmmet sø, landsbyer og Middelhavet i horisonten.

Ved den seneste folketælling nåede Guadalests indbyggertal op på 189 sjæle, men byens status som topseværdighed i Spanien sikrer en voldsom gennemstrømning af gæster. Her udenfor højsæsonen har man det mere for sig selv.

Michelin-mad i øde landsby

Helt alene i verden føler jeg mig næsten i nabolandsbyen Benimantell. Ikke en sjæl er på gaden ud for de hvidkalkede huse, men heldigvis – det er høj frokosttid – har Restaurante Venta La Montaña åbent.

En mægtig portion arroz caldoso – en suppe med ris, der her serveres med kylling og kanin – lander på et tomt sted. Så tomt, at der også er plads til en lækker chokoladekage med creme og is samt en café solo; den spanske udgave af en espresso.

På indgangsdøren forkynder en række klistermærker, at Venta La Montaña er blevet anbefalet af spiseguiden Michelin seks år i træk. Men hvorfor ikke i år?

”Nårh, jeg holdt ferielukket, da Michelin-folkene kom forbi i sommer. De kommer nok igen,” siger restaurantchef Carlos Nuñez Ruiz og præsenterer en regning på 160 kroner for frokosten.

Næste mål hedder Alicante. Turen går ad landevejen CV-70 gennem et landskab præget af klipper, marker, appelsin- og olivenlunde samt af og til en borgruin.

Se ferieboliger på Costa Blanca

Naturlig stilhed

Regionen er ifølge diverse guidebøger et paradis for vandrere. Dagen er ved at gå på hæld, så jeg må nøjes med en kort smuttur væk fra alfarvej. På en græs- og træklædt skråning nyder jeg stilheden, den rene luft og duften af lyng, rosmarin og andre krydderurter.

Landsbyklokken falder i slag og overdøver næsten fuglenes kvidren og pippen ved olivenlunden, hvor jeg parkerede min bil.

Ved byen Alcoy er det farvel til landlig idyl og goddag til motorvej AP-7. En halv time senere holder bilen i garage ved min feriebolig i Alicantes gamle bydel. Den syder af liv og glade dage, for det er lørdag aften.

Spanske slagere

Temperaturen er 15 grader, men stemningen er på kogepunktet. På en bar, hvor jeg får un quinto – en øl i en 20 centiliters flaske – valser ældre par rundt side om side med de unge og smarte til spanske slagere, mens bartenderne langer drinks over disken i ekspresfart.

Bortset fra fraværet af fulderikker minder det om en sen nattetime i et dansk gå i byen-kvarter. Men et kig på telefonen viser, at klokken kun er halv otte. Ikke mere fest til mig. Det har været en lang dag.

En portion pulpo gallega – ovnstegt blæksprutte med olivenolie, salt og chili – lidt manchego-ost til dessert og et par glas af husets rødvin på en proppet restaurant i Calle del Teatro bliver aftens- og natmad.

Så er det hjem i seng. Dagens sidste tanke bliver, at jeg skal huske at plukke nogle flere klementiner i morgen.