Tyrol er en særdeles velegnet destination for børnefamilier. Både infrastrukturen og attraktionernes tilbud er yderst børnevenlige. Den pragtfulde natur indbyder til spændende udflugter som f.eks. GPS skattejagt. Tyrol skaber rammerne for en uforglemmelig ferie for jer alle. Området er ganske enkelt en herlig legeplads for hele familien.
Vælg mellem 5.721 sommerhuse Destinationer under Tyrol
Tyrol i Østrig

Hvad vil I helst? Tyrol er næsten skræddersyet til børnefamilier, så det er bare at tage fat på de aktiviteter eller besøge de attraktioner, I synes bedst om.

En skattejagt med GPS er sjov og spændende – og i smuk natur er det en fantastisk oplevelse, hvor I vil opleve at tiden bare flyver afsted. Der er anlagt talrige ruter, som ved hjælp af geografiske koordinater, der kaldes geocaches, leder jer frem til ”skatten”, som I herefter erstatter med en ny til den næste ”skattejæger”.
Vil I hellere på vandretur er der rigtig mange panoramaruter at vælge imellem i Tyrol. Har I helt små børn med på ferien, kan den 1,7 km lange natursti Lehrpfad Buchensteinwand være et godt valg. På ruten har man en fantastisk udsigt over de omkringliggende landsbyer, og på toppen af turen findes et legepladsområde med klatrenet, tårne og rutsjebaner.

En helt gratis fornøjelse findes på den mere end 5.000 kvadratmeter store naturlegeplads ”Kids Park” i Oetz. Pladsen er klart adskilt i områder, der er udformet til henholdsvis yngre og ældre børn, og alle redskaber er fremstillet af naturmaterialer og inspirerer til kreativ leg igennem deres utraditionelle design. Her er motoriske udfordringer for børn i alle aldre, og vil forældrene slappe af og hygge sig imens, kan det foregå i den nærliggende cafe, hvor børnene stadig er inden for synsvidde.

Badeferie er bestemt også muligt i Tyrol. Der er alpine badesøger nok at vælge imellem. Achensee er med en længde på mere end 9 km Tyrols største sø, og kendt som et populært paradis for surfere, sejlere og dykkere, hvorimod Badesee Mieming er et yndet mål for de, der gerne vil svømme og solbade. Vandkvaliteten er i top, her er roligt og fredeligt og som et ekstra plus er her gratis parkering.

Swarovski Kristallwelten, der ligger i Wattens, kaldes Tyrols funklende juvel og ligger højt på listen over de bedst besøgte attraktioner i Østrig. Blikfanget udefra er skabt af kunstneren André Heller, og forestiller en ”kæmpes hoved”, der spytter vand ud i en dam. Indenfor befinder sig en underjordisk labyrint af krystalliske kamre med skiftende udstillinger, og for børnene vil det spændende legetårn, der skaber en særlig oplevelse af rum, med garanti være en stor oplevelse at udforske.

Sidst men ikke mindst er Tyrol også kendt for sine skisportssteder, der er meget familievenlige. Her er både skiskoler med dygtige instruktører og skiklubber, der sørger for masser af sjov og leg for familiens yngste. Hele vejen rundt er der fremragende forhold for børnefamilier, hvilket giver de bedste forudsætninger for en vellykket familieferie, hvor I har fred og ro til at nyde tiden med hinanden.

Vælg mellem 5.721 sommerhuse

Områdeanmeldelser

4 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 marts
Der er mange skiområder inden for rimelig afstand
Fügen
3 voksne 3 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 februar
Lidt udfordringer med sammenhængen i området.
Sölden
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 marts
Fine muligheder for offentlig transport rundt i byen og til kabineliften op på bjerget
Kaltenbach Stumm
9 voksne 6 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 februar
Hyggeligt område.
Kappl
6 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 januar
Ischgl er et fantastisk område!
Kappl

Andre artikler

  1. Feriebolig Østrig

    Østrig er klar med rammerne for en vellykket familieferie. Både sommer og vinter danner landets storslåede natur basis for et væld af frilufts- og sportsaktiviteter, der sammen med et varieret udbud inden for kunst og kultur kan give jeres ferie netop det indhold, I ønsker!
    Østrig