Feriecenter Vigsø Bugt
Vigsø Bugt er beliggende i den vestlige del af Nordjylland, og strækker sig fra Hanstholm i vest til Lild Strand, nogle kilometer længere mod øst. Vigsø Bugt Feriecenter er opført tæt på vandet, så det tager ikke mange minutter at komme til at nyde livet på stranden.
De nordjyske strande regnes for nogle af de fineste i hele Danmark. Her kan I svømme, soppe, bygge sandslotte, samle sten eller bare nyde solskinnet og den blå himmel.
På Mors venter den største blomsterpark i Nordeuropa, Jesperhus. Den består af tre tematiserede dele. Den første er selve blomsterparken, hvor der bl.a. er skabt temaer fra flere af H.C. Andersens eventyr.
Derudover findes en stor junglezoo med hundredevis af sommerfugle og andre tropiske dyrearter. Den tredje del er en forlystelsespark med piratland, radiobiler, guldgravning og meget, meget mere.
Nogle kilometer mod øst, i Fårup Sommerland ved Blokhus, findes et af de største vandlande i Nordeuropa. AQUAPARK, som det hedder, er åben om sommeren hvor det er en af de bedst besøgte aktiviteter i parken.
Her kan vandhunde i alle aldersgrupper muntre sig med forlystelser som Surf Hill, Wild River og Vandcyklonen. Der findes også et særligt børnevandland, hvor familier med mindre børn kan boltre sig i fred og ro.