JyllandsAkvariet Thyborøn

Jyllandsakvariet og oplevelser i Thyborøn
Jyllandsakvariet i Thyborøn er Danmarks hyggeligste akvarium, hvor du kan komme helt tæt på dyrelivet fra Nordsøen og Limfjorden. Akvariet byder på en lang række oplevelser i børnehøjde, hvor børn og voksne kan røre en sømrokke, klappe en haj og kilde en krabbe i de mange rørebassiner. Det er en unik mulighed for at mærke havets liv på egen hånd og få en dybere forståelse for de spændende dyr, der svømmer i de danske farvande.
Få rabat på entréprisen
I forbindelse med at du afslutter booking af et sommerhus hos Feline, får du mulighed for at købe en entrebillet til Jyllandsakvariet med 20% rabat*. (*reklame) Rabatten gælder ikke på kombibilletter og guidede ture.

Hver uge kan du være med, når fiskene fodres, og hvis du tør, kan du selv give en hånd med i udvalgte bassiner. Ud over de interaktive oplevelser finder du også et kreativt værksted, hvor børnene kan lave sjove, hav-inspirerede kunstværker, samt en maritim legeplads, hvor de kan lege videre med havet som tema. Jyllandsakvariet er et sted, hvor leg og læring smelter sammen og skaber uforglemmelige oplevelser for hele familien.

Naturoplevelser ud over det sædvanlige
Desuden kan hele familien gå på skattejagt på den indendørs ravstrand, hvor der gemmer sig små gyldne skatte.

Vil du prøve kræfter med at finde rav ved stranden, er en ravsafari lige noget for dig. Jyllandsakvariets erfarne guider tager dig med på en spændende tur ved vandkanten, hvor du lærer at spotte de gyldne stykker blandt sten og tang. Undervejs får du indsigt i ravets historie og lærer at skelne ægte rav fra kedelige, gule sten.


Ravsafari er blot en af de mange guidede outdooroplevelser, som Jyllandsakvariet tilbyder. For dem, der vil opleve havets mest fascinerende skabninger i deres naturlige omgivelser, er en sæl- eller delfinsafari et must. Hop ombord på en af Jyllandsakvariets safaribåde, hvor en erfaren skipper guider dig gennem Limfjordens smukke landskab og Vesterhavets åbne vidder.

På Limfjordens sandbanker omkring Thyborøn hviler store kolonier af spættede sæler og gråsæler sig, mens de lader sig varme af solen. Det er en enestående oplevelse at se disse charmerende dyr i deres rolige og fredfyldte element. Er du heldig, kan du også spotte de legesyge delfiner, der de seneste år er begyndt at holde til i området. Disse intelligente havpattedyr er en fryd at opleve, når de elegant springer gennem bølgerne. Safari-turene foregår i et behageligt tempo, så du har rig mulighed for at nyde den spektakulære natur og tage fantastiske billeder.


Planlæg en hel dag med oplevelser
Jyllandsakvariet er kun én af mange spændende oplevelser i Thyborøn, en charmerende havneby ved Vesterhavet. Udover akvariet og safariture kan du udforske byens andre attraktioner såsom Iskunsten – Danmarks eneste helårlige iskunstudstilling - det ikoniske Sneglehus, nyde en is på havnen eller tage på eventyr med traktorbussen.

Uanset om du er til lærerige, maritime oplevelser, spændende safariture eller hyggelige udflugter, er Thyborøn et dejligt sted til en uforglemmelig dag med både kultur, natur og eventyr!
Jyllandsakvariet har åbent og tilbyder guidede ture hele året rundt. Læs mere og find din næste oplevelse på www.jyllandsakvariet.dk
I forbindelse med at du afslutter booking af et sommerhus hos Feline, får du mulighed for at købe en entrebillet til Jyllandsakvariet med 20% rabat*. (*reklame) Rabatten gælder ikke på kombibilletter og guidede ture.

Andre artikler om Thyborøn
Sommerhus Thyborøn
Stranden ved Thyborøn er en dejlig børnevenlig sandstrand, der ligger beskyttet mellem høfderne. Der er kiosk, spisesteder og toiletter tæt ved, så det er muligt at hygge en hel dag i samvær med familien på stranden. Leg i vandkanten, byg sandslotte, sæt drager op, slap af med en bog og nyd freden og roen til lyden af havet. Ved Kystcentret står det Blå Flag, der er garant for fine badeforhold.Privat udlejning af feriebolig i Thyborøn
Glæd dig til et skønt ophold sammen med familie eller venner i en privat feriebolig i Thyborøn. Du kan nemt finde den helt rigtige feriebolig her på siden.