Nordsøen Oceanarium
© Nordsøen Oceanarium_IMG_4172

Oplev Nordsøen... OG MEGET MERE

10.000 M2 INDENDØRS, 6.000 M2 UDENDØRS, 75 AKVARIER, 8.000 FISK OG ANDRE HAVDYR

Leg og læring om livet i Nordsøen

• Kom tæt på Nordsøens dyr – fra små søheste til stimefisk, klumpfisk, hajer og legesyge sæler.
• Stik hænderne i rørebassinet og deltag i sjove aktiviteter.
• Mød vores guider, lær om dyrene, naturbevarelse og avlsarbejde.
• Oplev dykkeren fodre hajer og klumpfisk i det gigantiske oceanarium.
• Nyd vores udendørs område med legeplads, hvalforskerhytte og sælarium, hvor sælerne fodres og trænes.

Nordsøen Oceanarium_simonogchristian
© Nordsøen Oceanarium_simonogchristian

De 7 destinationer

Nordsøen er blandt de mest fiskerige have i verden. Tag med til syv udvalgte destinationer og oplev livet under overfladen.

Børn ved klumpfisk
© Nordsøen Oceanarium

Nordsøens jægere

Se udstillingen om havets fødekæde fra de mindste organismer til de største rovdyr, og forstå hvordan selv små ubalancer kan få konsekvenser for dyr og mennesker. Udenfor og i undervandstunnelen kan du se de nysgerrige sæler svømme elegant og hurtigt omkring. Du kan også opleve, når de bliver fodret og trænet to gange dagligt.

Fodring af sæl
© Nordsøen Oceanarium

Du kan opleve de største dyr i Nordsøen digitalt i ”Big Ocean Window”. Her kan du prøve at være en lille makrel, mens tun og spækhuggere jagter føde omkring dig. Kan du undgå at blive spist?

Dykker og klumpfisk
© Nordsøen Oceanarium

Ud under åben himmel

Slip børnene løs på de udendørs legeområder. Oplev vind og vejr ombord på skibet ShipO´Hoy, dyst med familien i krabbefangst eller besøg Hvalforskerhytten, hvor du kan studere skeletterne fra havets giganter og meget mere. Legepladserne indbyder til bevægelse og leg for børn i alle aldre.

Båd på legeplads
© Nordsøen OceanariumIMG_7125

Vi passer på Nordsøen

Som Nordeuropas største akvarium har vi et stort ansvar, og det tager vi alvorligt. Vi undersøger og forsker i livet i Nordsøen, laver naturbevarelse og samarbejder med andre akvarier, forskere, virksomheder og fiskerierhvervet. Vi er medlem af organisationerne DAZA og EAZA, som arbejder for, som arbejder for, at flere får interesse og respekt for naturen. Vi deler vores viden og begejstring for livet i Nordsøen med vores gæster.

Ansat og barn i samtale
© Nordsøen Oceanarium

Lokal naturbevarelse

Langs kysten mellem Hirtshals og Løkken er bestanden af europæisk hummer faldet markant de senere år. I samarbejde med blandt andre DTU Aqua og lokale fiskere har Nordsøen Oceanarium udviklet et system til opdræt af europæiske hummere. Ved udgangen af 2024 havde vi udsat cirka 23.000 små hummere, og projektet fortsætter, så hummerbestanden igen kan blive sund i vores lokalområde.

Planlæg dit besøg

Vores spisesteder serverer lækre, sunde og enkle fiskeretter med lokale råvarer og friskfangede fisk fra Hirtshals.

Kig forbi vores butik og få et minde om en fantastisk dag med hjem.

Vælg mellem 6.403 sommerhuse Vælg mellem 19 tilbud

Andre artikler om Nordjylland

Vis alle artikler om Nordjylland