PanzerMuseum East
Danmarks største private samling af militærkøretøjer
PanzerMuseum East er Skandinaviens største privatejede museum dedikeret til den Østeuropæiske side af Den Kolde Krig. På museet kan du opleve de mægtige østeuropæiske militærkøretøjer, blandt andet Danmarks største militære bæltekøretøj - et sovjetisk radarbæltekøretøj.
Hos Panzermuseum East kan du dykke ned i historien, og med egne øjne se mange af de køretøjer, der ville være blevet brugt i tilfælde af en invasion af Danmark under den Kolde Krig.
Ud over vores store samling af køretøjer tilbyder vi også kørsel i vores store 6x6 Militærlastbil (på udvalgte dage) og i vores militærmotorcykel. Derudover kan vores gæster frit benytte sig af vores 17 hektar store parkområde, hvor den medbragte madpakke må nydes.
Børnene kan bl.a. gå på skattejagt på museet, hvor de følger historien om den russiske soldat Ivan, og børnene kan prøve kræfter med en militær forhindringsbane i børnestørrelse - og få et gratis diplom med hjem!