Frederikshavn er en lille storby, der har alt, der skal til en dejlig familieferie. Bo i fredelige og rolige omgivelser tæt på skøn natur, der indbyder til en aktiv ferie. Ta' fiskestangen med til lystbådehavne og kysten, besøg museer og seværdigheder for hele familien og oplev egnens historie. Nyd at have masser af tid til hinanden, og slik sol på en vaskeægte palmestrand med tropisk stemning.
Vælg mellem 29 sommerhuse Destinationer under Frederikshavn
Dejligt sommerhus til 6 personer beliggende i udkanten af Frederikshavn.
Dejligt sommerhus til 6 personer beliggende i udkanten af Frederikshavn, Huset er en del af det nye Palm City, der bygges nær den populære "Palmestrand" med det fineste strandsand og gode faciliteter. Emne nr. 130-A25880

Tilbring en dag på Palmestranden med leg i det stille og rolige lave vand, byg sandslotte med børnene og slap af med en bog i skyggen fra en af de 70 palmer eller en eksotisk tangparasol. Ta’ et spil beachvolley eller -håndbold og lade den tropiske strandbar med udekøkken sørge for forplejningen. Det Blå Flag vidner om, at vandkvalitet, toiletfaciliteter m.m. er i top. Stranden er 400 m lang og 30-50 m bred med klitter og gryder, der sørger for læ. Er I mere til almindelig nordjysk sandstrand, findes dette umiddelbart nord og syd for Palmestranden.

Frederikshavn byder også på byliv og shopping, natur, kunst og historie. Hirsholmene er Danmarks nordligste øgruppe 7 km NØ for Frederikshavn og et paradis for skærgårdsfugle. Potteskår og flintestykker vidner om, at Hirsholmene har været beboet længe før historisk tid. Jættestuen Blakshøj fra 4. årtusinde f.Kr. er et af landets største og smukkeste oldtidsmindesmærker og den eneste bevarede i Vendsyssel. Ta’ lommelygte med på besøget.

Martellotårnet, også kaldet Krudttårnet, er fra 1686-1690. På kanondækket ses forskellige former for artilleri. På de øvrige etager viser Fladstrands og havnens historie. Citadellet Fladstrand var støttepunkt for den danske flåde under Store Nordiske Krig og Englandskrigen. Nordre Skanse er Fladstrands første fæstningsanlæg, bygget af tyske tropper I 1627-29. I skovbrynet ved Knivholt ligger to tyske hangarer fra besættelsestiden. De eneste bevarede af slagsen i Danmark. De fungerer som en del af historieformidlingen om Frederikshavn under besættelsen. Kystmuseet-Bangsbo rummer Det Jyske Modstandsmuseum, Søfartsafdelingen med Ellingå-skibet fra 1163, skibsmodeller, galionsfigurer og marinarkæologi.

Sognefogedgården i vest-byen er fra 1713, hvor gården var fæstegård til hovedgården Knivholt. Museet står med alt inventar fra den sidste ejer, og når der er særåbent, laves der Madam Blå kaffe på det gamle komfur i det lille køkken.

Fiskerklyngen er den ældste bydel i Frederikshavn med bindingsværkshuse fra 1568. De nuværende gule kalkede huse med vingetegl og hvidkalket mørtel langs kanterne går tilbage til 1800. De brostensbelagte gader fuldender idyllen.

Cloostårnet er 60 m højt og Nordjyllands højeste udsigtspunkt. Tårnet rejser sig 160 meter over havet, og i godt vejr kan man se til Skagen, Læsø og Jyske Ås.

Tag på cykeltur i Frederikshavn på én af byens mange bycykler, som udlånes gratis. Nøgler udleveres bl.a. på Frederikshavn Turistbureau. Oplev naturen på tætteste hold på vandreruter i skoven, ved stranden, gennem ådalen og bakkerne, gennem Botaniske Have og i dyreparken. De 100 td land indhegnet skov og eng har ca. 40 fritgående dådyr, kronhjorte, sikahjorte og et fantastisk fugleliv. Ved naturlegepladsen er der en madpakkehytte med grill og drikkevand.

I den lille fiskerby Strandby er der tradition for markeder og festivaler, hvor fisk er hovedtemaet. Gør et godt kup i boderne, og køb en lækker fiskeret med hjem til aftensmaden. Vil I hellere selv fange jeres fisk, kan I leje en båd og købe fiskeudstyr her. I kan også fiske fra molerne i Frederikshavn og ved egnens åer.

Skulle I få lyst til en tur på hesteryg, tilbyder Lerbæk hesteture på ridebane eller i ridehallen, og alle kan være med. Det store legeland FunHouse har spændende aktiviteter nok til både børn og voksne, hvis det ikke er udevejr.

Leje af sommerhus i Frederikshavn med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder ganske simpelt, at du altid kan finde og leje et sommerhus i Frederikshavn med netop den beliggenhed, du vil have. Sommerhusudlejning i Frederikshavn har aldrig været nemmere. Lej dit sommerhus i Frederikshavn nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Frederikshavn - enkelt og sikkert
Det er nemt og enkelt at bruge Feline til leje af sommerhus i Frederikshavn. Her kan du uden nogen problemer finde det sommerhus, der vil giver familien en vellykket ferie i Frederikshavn. Når sommerhuset er fundet, er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus i Frederikshavn hos Feline nu!

Ferie til en go´ pris - lej sommerhus i Frederikshavn her
Ferien er den tid på året, alle glæder sig til, men derfor er der jo på ingen måde nogen grund til at betale for meget for den. Den situation vil du aldrig havne i hos os. Vi lover dig, at ligegyldigt på hvilket tidspunkt du lejer et sommerhus i Frederikshavn, et feriehus i Frederikshavn eller en feriebolig i Frederikshavn, er der ikke andre, der har en lavere pris end vi har. Feline er ferie i Frederikshavn til en go´ pris - altid!

Lej dit sommerhus i Frederikshavn nu!

Vælg mellem 29 sommerhuse

Områdeanmeldelser

1 voksen 0 børn 1 husdyr 49 overnatninger 2023 februar
Golt sumpområde med dårlig drænering.
Frederikshavn

Andre artikler

  1. Sommerhus Nordjylland

    I Nordjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra Vigsø i vest, over Skagen i Nord til Hals i øst, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland