Limfjorden strækker sig hele vejen fra Vesterhavet, tværs igennem Jylland til Kattegat i øst. Undervejs findes dejlige badestrande, spændende byer, flot natur og ca. 2.000 skønt beliggende sommerhuse.
Vælg mellem 2.259 sommerhuse Destinationer under Limfjorden
Landskab ved Limfjorden

Gjellerodde Strand og Vinkelhage Strand ved Lemvig er et par dejlige og meget børnevenlige strande; det samme gælder Øster Hurup strand som ligger ved den østlige ende af Limfjorden. Ind imellem finder I bl.a. Bremdal Strand ved Struer og Toftum Bjerge Strand, som også er en udflugt værd. Det samme gælder for områdets største ø, Mors, som byder på stribevis af børnevenlige sandstrande. Uanset hvor I vælger at tage hen, kan I glæde jer til nogle hyggelige timer sammen med børnene i rolige og naturskønne omgivelser.

I midten af det hele ligger Løgstør, som er bedre kendt som Muslingebyen. Den er en oplevelse for alle sanser. Byens unikke placering ved Limfjordens bredder, dens natur og dens mange oplevelsesmuligheder gør, at Løgstør er et af de bedste og mest interessante steder at besøge.

I Struer er det ikke kun Bremdal Strand der lokker med ferieoplevelser på første klasse. Det samme gælder nemlig Struer Museum, som på en spændende og levende måde fortæller om livet på egnen omkring byen siden 1500-tallet. Fjorden, Jernbanen, Bang og Olufsen og byens store digter, Johannes Buchholtz er de største temaer i fortællingen. Kig ind og se de flotte udstillinger sammen med børnene.

I Aalborg Zoo sker der noget vildt året rundt og hele familien kan være sammen om både sjov leg, læring og underholdning. Her kan du se trænede dyr på Zoofari-Scenen, udfordre dig selv på naturlegepladsen og grille din egen mad.

Genoplev barndommens- eller bedstemors stue i Dansk Nutidsmuseum ved Aars. Her finder I mange sjove klenodier og det er et sjovt tilbageblik i tiden for både store og små.

Der er gode muligheder for en underjordisk oplevelse i området. Besøg f.eks. Danmarks ældste kalkmine Daugbjerg Kalkgruber. Her er en enestående chance for at opleve flagermus på nært hold, og I kan gå på opdagelse i de buede gange og krogede labyrinter for at finde Jens Langknivs hule. Eller verdens største kalkmine Mønsted Kalkgruber med hele 60 km minegange og et enestående multimedieshow.

På Mors venter mange spændende timer med børnene i Jesperhus Feriepark. Glæd jer til både inden- og udendørs vandland, hyg jer i legeland og nyd synet af og duftene fra de tusinder og atter tusinder af farvestrålende blomster som findes ind imellem det hele.

Vælg mellem 2.259 sommerhuse

Områdeanmeldelser

4 voksne 2 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 december
Dejligt nemt til indkøb Nemt til stranden. Nemt til skove samt hundeskove. Fine uforstyrret stier rundt om sommerhuset. Dog er det ikke en ugeneret grund pga larm fra den store vej. Men dejligt område
Hou
7 voksne 7 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 december
Ok område, dog skal man køre til alt
Lyngs
6 voksne 1 barn 2 husdyr 7 overnatninger 2024 december
Natur venlig område. Nem adgang til fjorden
Vesthimmerland
8 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 december
Dejligt område. Store vidder,skøn udsigt fra sommerhuset. Roligt område.
Gjellerodde
5 voksne 0 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2024 december
Dejligt stille område, manglede lidt flere steder at spise ude. Der er langt til butikker, men når det så er sagt, så er der smukt i området.
Søndbjerg

Attraktioner

Vis alle

Andre artikler