Sommerhus Lolland
Der findes mange dejlige strande på Lolland, så det er altid nemt at komme til at hygge sig ved vandet sammen med børnene. Tag f.eks. en tur til Hestehoved Strandbad ved Nakskov. Det er en skøn sandstrand og vandet er lavt, så den er meget børnevenlig. Hummingen Strand, Femø Havn Strand, Bredfjed og Holeby Østersøbad er andre gode steder. Der er mange muligheder, og I vil nemt kunne finde en god strand.
Omtrent midt på Lolland ligger Knuthenborg Safaripark, som er den største af slagsen i det nordlige Europa. Der går nemt en dag med at komme igennem det store område, hvor mere end 70 forskellige dyrearter lever. Her er også en super god legeplads og et flot parkområde. Kør igennem parken og nyd synet af giraffer, zebraer, næsehorn og mange, mange andre dyr.
Ved Rødby, på den sydlige del af Lolland finder I det store og meget populære badeland Lalandia. En tur hertil er slet ikke til at komme udenom for vandhunde der gerne vil have mere action end man finder ved stranden. Fart over feltet er der i hvert fald i vandrutsjebanerne ”Tornadoen” og ”Pipeline”. Ta’ turen ned ad dem, eller hyg jer i et af bassinerne.
Middelaldercentret vækker fortiden til live. Her træder I direkte ind i livet i 1400-tallet med arbejdende værksteder, markedsboder, ridderturneringer og spændende våben. Tag en tur hertil sammen med børnene, I får alle tiders dag. Booker I sommerhus hos os, får I 10% rabat* på entrébilletten, når I fremviser jeres booking bekræftelse. (*reklame)
Sukkerproduktion har gennem mere end 100 år spillet en stor rolle på Lolland og i Nakskov ligger den ene af Danmarks to tilbageværende sukkerfabrikker. Ikke langt derfra ligger Danmarks SukkerMuseum, hvor sukkerindustriens udvikling og historie kan opleves.
Syd for Nakskov finder I Vestlollands private botaniske have, Peter Hansen's have - her er de smukke haveanlæg er et sandt eldorado for have- og plante entusiaster.
En tur på et par timer med det gamle tog mellem Maribo og Bandholm Havn er fyldt med oplevelser for hele familien. Læs mere her. Stå af toget i den gamle købstad og klosterby Maribo. Byen ligger smukt ved en gammel bøgeskov og Maribosøerne, der er blevet en del af de danske naturparker. Ud over den dejlige natur har den fine gamle by masser at byde på, bl.a. Maribo Domkirke, bytur i de hyggelige små stræder og Maribo Miniby. Husene i minibyen er kvalitetshåndværk bygget i de originale materialer så som minimursten, tegl og egetræsbindingsværk alt i str. 1.10.
Besøg den flotte Majbølle Mølle - en hollandsk vindmølle fra 1896.
Områdeanmeldelser
Destinationer under Lolland
Attraktioner
Middelaldercentret
Ved Hamborgskoven 2-44800 Nykøbing Falster+45 54861934Museumsbanen Maribo-Bandholm
Stationsvej 104941 Bandholm54784354Danmarks SukkerMuseum
Løjtoftevej 224900 Nakskov54 92 36 44
Andre artikler
Sommerhus Danmark
Feline tilbyder det største udvalg af sommerhuse i Danmark. Enkelt og sikkert.