Nordfyn kan bare noget med vand. Her finder I Fyns længste kystlinje med nogle af øens bedste strande, udsøgte fiskesteder, hyggelige marinaer og masser af mulighed for at udforske kysten fra vandsiden. For landkrabberne byder den nordlige del af Fyn på spændende slotte og herregårde med flotte parker, interessante museer og kirker, markeder, hyggelige byer og en rigtig smuk natur.
Vælg mellem 559 sommerhuse Destinationer under Nordfyn
Nordfyn_121-72-4141

En feriedag på stranden i samvær med familien – så bliver det ikke meget bedre. Tre af Nordfyns strande har det eftertragtede Blå Flag som symbol på strandens høje kvalitet hvad angår miljø, service og sikkerhed. Det er Flyvesandet Strand og Hasmark Strand ved Otterup og Fuglsang Strand ved Tørresø, men alle nordøens strande er gode og børnevenlige. Hver har sit særpræg; tæt på Hasmark Strand er der en feriepark og minigolf, Fuglsang Strand har store grønne området til boldspil og grillhygge ved solnedgang, ved Tørresø Strand kan der fiskes og windsurfes, og Flyvesandet Strand er perfekt til drageflyvning og har skov med gode vandrestier. Ved alle strande er der lavt vand og mulighed for at bygge sandslotte, slappe af og nyde en god bog.

Skulle vejret en dag ikke være strandvejr, er Hasmark Strand Badeland & Wellness eller Bogense Svømmehal dejlige steder at tilbringe en hyggelig dag med familien.

Vil I have mere vand, kan I leje kajakker og synkefrie joller ved Klintebjerg Baadeleje. Eller tage med M/S Castor enten på marsvinssafari i Lillebælt eller en hyggelig aftentur til naturreservatet Æbelø, hvor skibet kaster anker, og I kan nyde den medbragte madkurv. M/S Castor sejler også til Tunø, den bilfri ø i Kattegat, hvor en rundtur på øen i en traktortrukket vogn er med i turen. Kan I li’ stemningen i en lystbådehavn, er marinaen i Bogense stedet. Placeret mellem den gamle idylliske fiskerihavn med gamle fiskerhytter, gode caféer og spændende butikker og sandstranden, lige hvor Lillebælt og Kattegat mødes. Bogense er ægte fynsk hygge.

Også Otterup er en dejlig by med masser af fine butikker, hyggelige spisesteder og musik på torvet hver lørdag sommeren igennem. Otterup har en spændende historie, da den er grundlagt af vikingerne. Besøg Midgårdsormen og oplev vikingetiden i Glavendruplunden.

Der er uanede muligheder for guidede ture på Nordfyn. I vælger selv, om det skal være en byvandring, et besøg på den tidligere røverborg, slottet Harridslevgård, naturvandringer i den smukke natur – I kan sågar får en guide med på fisketuren. Kun fantasien sætter grænser. Turistbureauerne har mere information. Vil I hellere tage fisketuren på egen hånd, har Enebærodde godt fiskeri året rundt. Æbelø er også et dejligt sted at fiske. Øen er perfekt til flue og letspin. Derudover er der masser af fiskesteder langs hele Nordfyns kyst.

Ønsker I at udforske det naturskønne landskab langs den smukke kyst, er området rigt på cykelstier og ruter. Cykler kan lejes flere steder, hvis I ikke selv har dem med. Vil I hellere opleve området til fods, har Nordfyn de perfekte rammer med fred og ro og uforstyrret natur.

Ditlevsdal Bison Farm ved Morud er Europas største bisonfarm med ca. 400 bisonokser. Både børn og voksne bliver begejstrede over den ægte præriestemning. Hver sommer er der masser af spændende aktiviteter med guidet tur i prærievogn blandt de prægtige dyr og heste-stunt-show.

Gå ikke glip af de flotte kunstoplevelser på Nordfyn, hvor I finder Danmarks største landgalleri Kunstgården. Værkstedsgalleriet er et spændende værksted og galleri med flot kunst. Ta’ på kunst-turné på Nordfyn og oplev glaskunst, keramik, malerier og smukke skulpturer rundt om i byerne.

Vælg mellem 559 sommerhuse

Områdeanmeldelser

8 voksne 0 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2024 november
Midt ude i ingenting - manglede lidt en guide til områdets seværdigheder eller gå-ture/ruter
Bogense
8 voksne 2 børn 0 husdyr 5 overnatninger 2024 oktober
Dejlig strand
Hasmark
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 oktober
Fantastisk område til gå ture
Hasmark
6 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 oktober
Ligger i dejligt åbent landskab.
Bogense
2 voksne 3 børn 0 husdyr 6 overnatninger 2024 oktober
Meget flot natur rundt omkring
Brenderup

Attraktioner

Andre artikler

  1. Sommerhus Fyn

    Fyn er er naturskøn og fredelig plet lige i midten af Danmark. Langs de fynske kyster findes mere end tusind skønt beliggende sommerhuse, så uanset hvor I vælger at tage hen vil der aldrig være langt til vandet. Besøg øens maleriske købstæder, Odense og glæd jer til de mange skønne ferieoplevelser der venter på Fyn.
    Fyn_Depositphotos_327530366_S