Rørbæk Sø er et paradis for naturelskere og i særdeleshed lystfiskere. Området lægger op til både til friluftsaktiviteter og afslapning og er samtidig centralt placeret for udflugter til et væld af attraktioner i ikke mindre end fire nærliggende provinsbyer.
Vælg mellem 40 sommerhuse
Dejligt sommerhus til 8 personer beliggende i et attraktivt lystfiskerområde ved Rørbæk Sø.
Dejligt sommerhus til 8 personer smukt beliggende i et attraktivt lystfiskerområde ved Rørbæk Sø. Huset ligger godt placeret midt i Jylland med kort afstand til bl.a. LEGOLAND og andre seværdigheder. Emne nr. 130-D82315

Naturskønne Rørbæk Sø ligger tæt på Jyllands højderyg, og er den største af langsøerne i den øvre del af Skjernådalen. Rørbæk Sø omkranses i hele sin længde af skov samt stejle, lyngklædte skrænter og enebærbuske. Området er roligt og fredeligt og meget velegnet til friluftsliv. Med udgangspunkt i parkeringsarealer, stier og skovveje er der i området anlagt 12 differentierede vandre-/cykelruter langs Rørbæk Sø. Ruterne er mellem 2,5 og 6,5 km, men kan sagtens kombineres til længere ture. Alle naturelskere vil værdsætte freden, roen og det afvekslende dyreliv omkring søen, og vil man gerne vide noget om stedets natur kan det anbefales at besøge de to naturcentre Koutrupgård og Ballebækgård.

Rørbæk Sø er naturligvis et yndet mål for lystfiskere. Her findes fiskearter som eksempelvis gedde, brasen, aborrer, sandart, skaller og endda den mere sjældne søørred.

Med sin særdeles centrale placering i Midtjylland har I med en feriebolig ved Rørbæk Sø aldrig lang køreafstand til en bred vifte af seværdigheder og spændende attraktioner. Fire provinsbyer med hver deres interessante tilbud ligger inden for en afstand af 32-39 km.

I Silkeborg er oplagte udflugtsmål eks. AQUA Akvarium & Dyrepark, Museum Jorn, Silkeborg Bunkermuseum og selvfølgelig en tur med verdens ældste, originale, kulfyrede hjuldamper i drift – Hjejlen, der sejler fra Silkeborg til en anden velbesøgt attraktion - Himmelbjerget.

Man forbinder ikke umiddelbart Herning med badeferie, men byen har faktisk mange gode faciliteter til badning og vandpjaskeri. På kolde dage er Herning Svømmehal og DGI-huset måske at foretrække, mens en varm sommerdag også kan nydes ved Fuglsang Sø, Sunds Sø eller en af de andre badesøer i området.
Herning har endvidere et stort udvalg af museer f.eks. HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Frilandsmuseet, Textilforum og Søby Brunkulsmuseum. Børnene vil elske en tur i Baboon City, som er et indendørs forlystelsescenter på over 9000 kvadratmeter med mere end 200 forskellige, interaktive forlystelser. Her er I sikret mange timers aktivt og sjovt samvær med fysiske udfordringer for hele familien.

Billunds primære attraktioner er selvfølgelig LEGOLAND® og Lalandias Aquadome, hvor I er garanteret tropisk klima året rundt, men byen har også andet at byde på. Besøg eksempelvis Skulpturpark Billund, hvor natur og kunst mødes i form af 17 permanente skulpturer, som er placeret i et frodigt og grønt område langs Billund Bæk.

En garanteret fængslende oplevelse . . . får I på Fængselsmuseet i Horsens, hvor man som besøgende kan komme på en spændende tur i det gamle statsfængsels historiske bygninger og derved få indblik i fængselslivet gennem 153 år – set både fra indsattes og ansattes synsvinkel. Andre interessante attraktioner er Horsens Museum, Horsens Kunstmuseum samt Danmarks Industrimuseum. Ganske tæt ved Horsens centrum ligger Bygholm Park, som er et hyggeligt fredet park- og naturområde med en stor legeplads indeholdende bålplads og fitnessbane samt lille amfiscene. Desuden findes her en orienteringsløberute med 24 poster samt en 9-hullers discgolfbane og et område til petanquespil. En attraktion, som i højeste grad appellerer til en aktiv dag med leg og hygge for hele familien.

Både i såvel Silkeborg, Herning, Billund som Horsens er der et godt udvalg af restauranter og cafeer samt interessante shoppingmiljøer.

Leje af sommerhus ved Rørbæk Sø med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du altid kan finde og leje et sommerhus ved Rørbæk Sø med den helt rigtige beliggenhed. Sommerhusudlejning ved Rørbæk Sø har aldrig været nemmere. Lej dit sommerhus ved Rørbæk Sø nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse ved Rørbæk Sø - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at benytte Feline til leje af sommerhus ved Rørbæk Sø. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie ved Rørbæk Sø. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus ved Rørbæk Sø hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus ved Rørbæk Sø her
Ferien er familiens frikvarter, men der er jo bestemt ingen årsag til at give mere end nødvendigt for den. Den situation vil aldrig opstå her. Vi lover dig at uanset hvornår du lejer et sommerhus ved Rørbæk Sø, et feriehus ved Rørbæk Sø eller en feriebolig ved Rørbæk Sø er der ingen der har en lavere pris end vi har. Feline giver dig ferie ved Rørbæk Sø til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus ved Rørbæk Sø nu!

Vælg mellem 40 sommerhuse

Områdeanmeldelser

8 voksne 0 børn 0 husdyr 4 overnatninger 2024 august
Fine indkøbs muligheder - vil dog sige at indendørs var der dårlig forbindelse, så skulle man telefonere måtte man gå udenfor!
Vesterlund
3 voksne 3 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juni
Der var også lovet en petanque bane og et bål i nærheden. Det var meget svært at finde. Var et helt tilfælde vi fandt det den sidste dag.
Rørbæk Sø
6 voksne 4 børn 0 husdyr 4 overnatninger 2024 marts
Kort afstand til mange ting. Flot natur i baghaven.
Vesterlund/Give
2 voksne 0 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2023 august
Manglede hvor vi kunne handle og bade der stod der var ca 500 m til der kunne ikke finde det
Rørbæk Sø
5 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Vi fik ikke set så meget af lokalområdet pga regnvejr det meste af ugen men det er dejligt stille og mulighed for forskellige former for indkøb indenfor rimelig afstand
Vesterlund

Andre artikler

  1. Sommerhus Midtjylland

    Midtjylland har masser af badesøer, fiskesøer og afvekslende natur, der er rig på muligheder for en aktiv ferie. De smukke fredfyldte omgivelser ved Gudenåen og Silkeborgsøerne er det perfekte sted at tage familien med på kanotur. Oplev den uforstyrrede natur og nyd samværet i aktivt eller roligt tempo. Turen kan gå helt til Tørring, og der er masser af start- og stoppladser på ruten.
    Midtjylland