Saksild Strand er en af Danmarks bedste badestrande med rigtig fine faciliteter. Holder man ferie ved Saksild Strand, bor man i skøn natur og har samtidig Århus mange spændende og alsidige attraktioner inden for meget kort køreafstand. Optimale forhold til en vellykket ferie for hele familien.
Vælg mellem 166 sommerhuse Destinationer under Saksild Strand
Sommerhus og Saksild Strand

Saksild Strand må siges at være blandt de bedste badestrande ved den jyske østkyst, og er derfor også meget populær. Det er en meget børnevenlig sandstrand, og modsat vestkysten er her hverken understrøm eller høje bølger at bekymre sig om. I sommersæsonen er der livreddere til stede på stranden, som også har Blå Flag status, hvilket er garanti for godt badevand og fine toiletfaciliteter. Ved Saksild Strand findes desuden en legeplads helt nede ved stranden samt gode parkeringsforhold og adgang for kørestolsbrugere. Efter en lang og skøn dag med badning og leg på stranden, kan man nyde et dejligt måltid mad på Restaurant Bondehuset eller snuppe sig en skøn is i Vaffelhuset, der er ligger i umiddelbar tilknytning til restauranten.

Prøv at udfordre hinanden til en sjov og hyggelig minigolfturnering på Danmarks ældste minigolfbane, der er bygget i 1947. Banen ligger på Skovduevej i Saxild. Her er tilhørende kiosk med cafeborde, hvor I kan nyde en let anretning, få lidt at drikke eller indtage en stor og dejlig vaffelis mens I bare slapper af og nyder ferien.

Området omkring Saksild Strand er oplagt til cykeludflugter. Hvis I ikke har jeres cykler med på ferien, kan både almindelige cykler, børnecykler, småbørnstrailere og tandems lejes ved Saksild Strand Camping. Den smukke natur i området byder på et skønt cykelterræn. Langs de fleste større veje er der cykelstier, og på de små veje er trafikken relativt beskeden. For de, der foretrækker en tur på mountainbike, findes blandt andet tre gode ruter i skovene mellem Odder og Aarhus. Savnes inspiration til cykeludflugter, er der tilrettelagt en række temacykelture i området, udfærdiget i forskellige sværhedsgrader og længder. Yderligere information kan blandt andet fås på det lokale turistkontor.

Århus, beliggende ca. 25 km nord for Saksild Strand, byder på et væld af aktiviteter og attraktioner. En flot og rigtig hyggelig naturoplevelse tæt på Århus kan I få med et besøg i Marselisborg Dyrehave. Den 22 hektar store dyrehave, etableret i 1932, kan besøges i alle døgnets lyse timer, og har en flot bestand af sika- og dåvildt. Desuden går der vildsvin i en indhegning for sig.

I umiddelbar nærhed ligger Moesgaard Museum – en attraktion med international klasse inden for arkæologiske og etnografiske udstillinger. Museet har skiftende særudstillinger samt forskellige aktiviteter og events for publikum. Moesgaard er desuden et besøg værd pga. stedets unikke arkitektur og naturskønne beliggenhed.

AROS i hjertet af Aarhus byder på en mangfoldighed af oplevelser og fortællinger om tidernes skiftende kunst- og menneskesyn. AROS samling af kunst er Danmarks ældste uden for København, og består i dag af 10.000 værker inden for skulptur, fotografi, grafik, maleri samt installations- og videokunst.

Den Gamle By i Aarhus må siges at være en helt suveræn familieattraktion. Her er 75 historiske huse samlet fra 24 byer i Danmark. Museet fortæller med levende aktører danmarkshistorien fra Christian IV’s tid og helt frem til 1974. I kan opleve folks hjem, butikker, værksteder/erhverv, skoler, haver mv.

Trænger I til action, fart og spænding står Tivoli Friheden klar med en lang række af forlystelser samt et væld af oplevelser og koncerter fordelt hen over sæsonen.

Vælg mellem 166 sommerhuse

Områdeanmeldelser

6 voksne 2 børn 0 husdyr 5 overnatninger 2024 oktober
Området er under opbygning og de viste fotos af gynger og rusjebane befandt sig på nabogrunden.
Saksild
6 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2024 oktober
Haven stadig lidt åben - men ikke vigtigt for en efterårstur
Saksild
3 voksne 2 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Fantastisk
Rude Strand
8 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Tæt på strand og spisesteder.
Saksild
4 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
fantastisk strand
Saksild

Attraktioner

Andre artikler

  1. Sommerhus Østjylland

    I Østjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet og Als i syd til Hals, Hou og Øster Hurup omkring Limfjorden, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Vejle Fjord Bro med boligbyggeriet Bølgen i baggrunden