Samsø består af en nordlig og en sydlige del, som er forbundet med en smal landtange ved Stavns Fjord. Ved Sælvigbugten finder I en 7 km lang og meget børnevenlig sandstrand, som ikke er til at komme uden om. Glæd jer også til cykelture i det flotte og varierede landskab.
Vælg mellem 247 sommerhuse
Issehoved på Samsø

Ferie tips

Der er fine strande flere steder på Samsø, og da afstandene er korte, er der aldrig langt til vandet. Stranden ved Sælvigbugten er et rigtig godt valg for familier. Den er omtrent 7 km lang, og da vandet er lavt, er den meget børnevenlig. Glæd jer til at bygge sandslotte og soppe sammen med børnene.

Hvad er Samsø kendt for?

Samsø er primært kendt for sin vedvarende energi, kartoffelproduktion, festivaler, smuk natur og cykelturisme.

Samsø er Danmarks vedvarende energi-ø og internationalt anerkendt som en pioner inden for vedvarende energi. Allerede i 2007 kunne samsingerne erklære øen for 100% selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse. Dette blev i stor grad opnået ved hjælp af den brede opbakning og investering fra øens indbyggere. I 2007 åbnede Samsø Energiakademi sine døre. Akademiet fungerer som et væsentligt samlingssted og trækker hvert år tusindvis af fagfolk og turister til øen, der ønsker at studere dens bæredygtige energiløsninger.

Samsø er også kendt for sin kartoffelproduktion. Øens jordbund og klima er ideelle til dyrkning af kartofler, og Samsø-kartofler er berømte for deres kvalitet og gode smag.

Samsø er vært for en række årlige festivaler og arrangementer, der tiltrækker både lokale og besøgende. Blandt de mest populære arrangementer er Samsø Festival, en musikfestival med fokus på folkemusik og populærmusik.

Samsøs natur - Samsøs nordspids

Øen har en smuk og varieret natur med frodige marker, skove, strande og klippekyster. Samsø tiltrækker mange turister, der ønsker at opleve den afslappende atmosfære, gå på opdagelse i naturen og nyde de maleriske landskaber.

Issehoved er Samsøs nordspids. Det er et naturskønt område, der strækker sig ud mod Kattegat. Det er kendt for sine dramatiske klipper, storslåede udsigter og smukke natur. Mange besøgende nyder at udforske området til fods eller på cykel og nyde den forrevne kystlinje og det omkringliggende landskab.

Landskabet på Samsø er for det meste ret fladt, det er varieret, og der er mange landsbyer. Derfor er der masser af muligheder for at cykle rundt sammen med børnene. I bestemmer selv, hvor I gerne vil hen, og hvor langt I vil køre, så det er muligt at skræddersy en rute, der passer lige netop til jeres familie. Man må cykle stort set alle steder på Samsø.

Møgeskår og Ballebjerg er flotte områder med bakker og adgang til stenstrande, så hvis I har lyst til gå på jagt efter flotte sten, er disse områder et godt sted.

Samsø Nordby

Nordby er kendt for sine velbevarede bindingsværkshuse med deres charmerende stråtage og snoede stier. Et særligt højdepunkt er den store dam, der fungerer som et spejl for skyerne og de smukke huse. I dag nyder ænderne en tryg tilværelse ved dammen.

I gammel tid blev Nordby opdelt i fire distrikter, såkaldre roder: Nordenbys rode, Hæderligheds rode, Vesterbys rode og Kasunds rode. Hver rode havde en bybrønd, hvor folk kunne mødes og hente vand. Nationalmuseet har skønnet, at brøndene er bygget for mere end 500 år siden.

Nordbys berømte klokketårn, der blev opført i 1857, er kendt for sin karakteristiske gulmalede facade. Murermesteren, der fik til opgave at bygge tårnet, søgte inspiration i Belgien. Resultatet blev et rundt tårn, der hviler på en robust kampestenssokkel, der er næsten 2 meter høj. Gadeklokken i Nordby blev installeret som erstatning for kirkeklokken, da kirken ligger næsten 2 kilometer væk. Gadeklokken tjener en vigtig funktion i byens liv, og den ringer solen op og ned året rundt. Den bruges også til at markere alle kirkelige ceremonier og begivenheder, der finder sted i Nordby.

Vælg mellem 247 sommerhuse

Værd at vide om Samsø

Samsø ligger i det sydlige Kattegat cirka midt imellem Jylland og Sjælland. Øen er en del af Region Midtjylland og har færgeforbindelser til både Jylland og Sjælland.

Samsø er en forholdsvis lille ø med et samlet areal på cirka 114 km2, heraf er 20% fredet. Samsø er ca. 28 km lang fra nord til syd, og øen er omkring 7 km bred på det bredeste sted. Selvom Samsø er en lille ø, har den et varieret landskab med bakker, marker, skove og en lang kystlinje. Ballebjerg er det højeste punkt, og Tranebjerg er den største by på Samsø.

Samsø er kendt for sine charmerende landsbyer, skønne natur og bæredygtige initiativer.

Tranebjerg, Samsøs største by, er et godt sted at starte jeres udforskning af øen. Tranebjerg er det centrale knudepunkt, hvor man kan tage sig af alle praktiske ærinder, udforske de mange forskellige butikker og nyde en velsmagende middag eller en hyggelig kop kaffe. Men byen bærer også på en rig historie, der fortæller om en lille landsby, der på kort tid voksede til øens vigtigste handelsby. I kan bl.a. besøge den smukke gamle hvidkalkede kirke med sit vældige middelaldertårn og smukke interiør. Tranebjerg kirke har bl.a. to kirkeskibe.

En anden charmerende landsby på øen er Nordby. Gå en tur langs de små gader, hvor I kan beundre de gamle bindingsværkshuse med stråtag. Herfra kan I fortsætte nordpå til Samsøs nordspids, Issehoved, hvor I kan gå en tur i den fantastiske natur.

Eller I kan tage en tur til Sælvig Bugt, hvor I kan nyde en afslappende dag på stranden. Stranden er kendt for sit klare vand og bløde sand. I kan svømme, solbade eller gå en tur langs kysten.

Samsø er også kendt for sine energiprojekter. Besøg Samsø Energiakademi for at lære om øens grønne initiativer, herunder vindmøller og solenergi.

På sydspidsen af Samsø finder I Brattingsborg Gods. Godset er omgivet af en smuk park, der er åben for offentligheden om sommeren (tirsdage og torsdage). Her kan I nyde en fredelig gåtur og beundre den historiske arkitektur.

Samsø er en spændende ø med mange aktiviteter, der er velegnede til børn. Bl.a. ligger verdens største permanente labyrint på Samsø, og en udflugt hertil er slet ikke til at komme uden om. Samsø Labyrinten dækker et areal på størrelse med 12 fodboldbaner, og væggene består af nordmannsgran, som er flere meter høje. Der er anlagt mere end 5 km stier i labyrinten, og undervejs møder I træskulpturer af bl.a. Odin, Thor og H.C. Andersen. Der er 8 mål i labyrinten, som I skal prøve at finde frem til ved at bruge en stifinder, som er en quiz med en række spørgsmål.

I mere end 100 år har Møllebakken i Tranebjerg tjent som et mødested og festplads for lokalbefolkningen på Samsø. I 2022 blev der anlagt en fantastisk tarzanbane, der tilbyder både skønhed, udfordringer og sjov for hele familien, hvor I kan træne jeres balance og smidighed. Tarzanbanen er åben året rundt og kan benyttes uden nogen form for betaling. I Tranebjerg finder I også Samsø Skatepark, som kan benyttes af alle aldersgrupper. Nybegyndere har mulighed for at tage en stille og rolig tur på den glatte beton, mens de mere dristige kan udfordre sig selv med elementer som bumps, quarterpipes og ledges.

Hvis I holder ferie på Samsø, mens Samsø Naturskole tilbyder aktiviteter i sommermånederne, er det en fantastisk mulighed for børnene til at lære om naturen og deltage i forskellige sjove udendørs aktiviteter. Samsø Naturskole har en fantastisk beliggenhed lige ned til Stavns Fjord, kun få hundrede meter fra Langør Havn. Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Flere naturoplevelser for børn finder I på Ballen havn, hvor der tilbydes maritime aktiviteter og naturformidling for hele familien. Her kan I blive klogere på livet i havet, langs kysten og på stranden. Der er en række spændende aktiviteter tilgængelige på Ballen havn og ved den karakteristiske røde skurvogn kaldet 'Landkrabben' på Sydmolen. Det bedste er, at alle aktiviteter er gratis at deltage i, og alle, uanset alder og baggrund, er hjerteligt velkomne.

Besøg også en af øens bondegårde, hvor børnene kan møde dyr som får, køer, høns og geder. Nogle gårde tilbyder også muligheden for at prøve at malke en ko eller klappe en nyfødt killing. Fredensdal er et typisk husmandssted fra 1904, der har stået næsten uændret siden 1930'erne. Her får I mulighed for at træde ind i fortiden og opleve atmosfæren fra dengang. På markerne og i stalden kan I komme helt tæt på alle gårdens dyr. Fredensdal er en del af Samsø Museum, der har dedikeret sig til at bevare og formidle øens historie. Åbningstiderne for Fredensdal kan findes på museets hjemmeside.

Uanset hvad I vælger at lave på Samsø, er der masser af sjove og lærerige oplevelser på Samsø for børn og resten af familien.

Ja, det er muligt at leje et sommerhus på Samsø, hvor det er tilladt at medbringe en eller flere hunde. Mange sommerhuse på øen er hundevenlige og giver mulighed for at tage ens firbenede ven med på ferie. Når I søger efter et Samsø sommerhus til leje, kan I specifikt filtrere efter hundevenlige muligheder eller kontakte vores kundeservice for at få bekræftet, at huset tillader kæledyr.

Hvis I er på ferie på Samsø med hund, kan I bl.a. booke et introkursus hos Samsø Hundesjov, som er en stor hal på 400 m2 fyldt med små og store udfordringer for jeres hund. Her kan I bl.a. træne balance, styrke og smidighed med jeres hund, og I har hallen helt for jer sig

Områdeanmeldelser

4 voksne 0 børn 1 husdyr 9 overnatninger 2024 november
Bedømmelsen gælder ferie uden for badesæsonen. Stranden er næppe egnet til badning
Vesterløkken
9 voksne 3 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2024 september
Tranebjerg er lidt kedelig på denne tid af året, men der er jo ikke langt til noget på Samsø.
Tranebjerg
2 voksne 0 børn 1 husdyr 2 overnatninger 2024 september
Meget central beliggenhed.
Brundby
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 september
Ballen er et super område, og generelt var Samsø perfekte rammer for os...
Ballen
2 voksne 0 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2024 september
Dejlig stille og roligt område med udsigt over markerne.
Nordby

Andre artikler

  1. Sommerhus Østjylland

    I Østjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet og Als i syd til Hals, Hou og Øster Hurup omkring Limfjorden, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Vejle Fjord Bro med boligbyggeriet Bølgen i baggrunden