Sæby er et fredeligt og naturskønt område, hvor I finder en række skønt beliggende sommerhuse. Her er en række børnevenlige strande og et charmerende købstadsmiljø med super gode muligheder for shopping. For lystfiskere er Sæby det rene eldorado.
Vælg mellem 178 sommerhuse Destinationer under Sæby
hyggelige gule huse i Sæby

Sæby byder på flere skønne og meget børnevenlige sandstrande med lavt vand, f.eks. Sæby Nordstrand, Lyngså Strand, Sulbæk Strand og Voerså Strand. Byg sandslotte sammen med børnene, sop i vandkanten og gå på jagt efter muslinger, krabber, konkylier og flotte sten. Ved Voerså strand og Lyngså strand er der rigtig gode muligheder for at finde rav når vinden har blæst fra sydøst.

Sæbys bymidte er præget af charmerende gamle huse og gader. Langs gågaderne og omkring torvet findes mange spændende butikker og cafeer, så glæd dig til hyggelig shoppingtur. Selv om Sæby ikke er så stor, er her rigtig mange forretninger, der sælger alt lige fra tøj, sko og sportstøj til brugskunst. Husk også at kigge i forretningerne ved havnen, der bl.a. sælger tøj og sko til fritidsbrug.

I Algade, i den ældste del af Sæby, finder I den utroligt smukke og meget velholdte Sæby Vandmølle. I en flot bindingsværksgård finder i Sæby Museum, som fortæller historien om hvordan byen så ud i middelalderen. Hos Ravslibereb kan I se hvordan et smykke bliver lavet og også et enormt udvalg af færdige smykker i den tilhørende forretning. I Sæby Miniby kan I se mange af de flotteste bygninger i Sæby som de stod i bybilledet omkring 1900.

Der er mange muligheder for lystfiskere når turen går til Sæby. Prøv f.eks. kræfter med bækørreder og regnbueørreder i Sæby Å og Voer Å, eller se om du kan få en ål, en gedde eller en aborre til at bide på krogen i Dybvad Sø.

Sydmolen i Sæby Havn er et godt sted at fiske efter havørreder, især tidligt om morgenen og sent om aftenen. Sæby Nordstrand og Sønderstrand er noget nær perfekte steder at fiske efter fladfisk. Ved Lyngså strand er der, ud over fladfisk, også mulighed for at fange havørreder, hornfisk og pighvarrer.

Vælg mellem 178 sommerhuse

Områdeanmeldelser

5 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2024 oktober
Hyggeligt sted ude i skoven
Lyngså
3 voksne 0 børn 1 husdyr 3 overnatninger 2024 oktober
Skønt natur område med dejlig stor grund. Mulighed for at gå dejlige ture og købe brænde ved en bod tæt på.
Lyngså
3 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2024 september
Vi gik kun en enkelt tur i området. Eneste bemærkning - der mangler indkøbsmulighed i nærheden
Lyngså
2 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 august
Dejligt ferieområde med skøn strand
Lyngså
8 voksne 2 børn 1 husdyr 4 overnatninger 2024 august
Bare et sommerhusområde, ikke så meget at opleve uden bil.
Lyngså

Andre artikler

  1. Sommerhus Nordjylland

    I Nordjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra Vigsø i vest, over Skagen i Nord til Hals i øst, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland