Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Tilbageblik på et stykke fortids-Danmark
Danmarks længste museum, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, har kørende sporvogne fra hver af de danske sporvejsbyer, samt fra flere udenlandske byer. Museet er beliggende ved Jystrup mellem Ringsted og Roskilde i det naturskønne Midtsjælland.
Når I besøger Sporvejsmuseet sættes tiden tilbage til 1950’erne og I bliver modtaget af en sporvognskonduktør, som sælger billetterne til museet. I remiserne ved forpladsen er der udstillet sporvogne og busser, som I har mulighed for at komme op i. Desuden er der skiftende udstillinger omkring sporvejs- og busdriften i Danmark.
Ved remiserne holder sporvogne, som vil køre jer ud på den 1,8 km lange strækning. Billetten, som I har købt ved indgangen giver ret til ubegrænset kørsel med sporvognene hele dagen. Undervejs på den 1,8 km lange strækning er der 5 stoppesteder, der hver har deres historie - spørg konduktøren undervejs.
På endestationen, Eilers Eg, er der picnicplads så tag madkurven med og nyd den skønne natur i området. I den opstillede cafevogn, kan I også købe en forfriskning.
Andre artikler om Sydsjælland
Sommerhus Sydsjælland
Når turen går til Sydsjælland kan du vælge mellem en række dejlige ferieområder med det største udvalg af skønt beliggende sommerhuse. Her venter også super gode badestrande, spændende attraktioner og oplevelser i stribevis.Leje af privat sommerhus Omø
Et privat sommerhus til leje Omø er den fuldendte ramme om et uforglemmeligt ophold sammen med familie eller venner.