Strand Alicante
Her er de bedste strande i Alicante
At finde en lækker strand i Alicante er lettere end at købe en liter mælk. Skønne strande omgiver nemlig Alicante.
Lige fra brede, hvide sandstrande få minutters gang fra byens centrum til isolerede laguner omgivet af klipper.
Playa del Postiguet har ud over Middelhavet Alicantes berømte strandpromenade, den gamle bydel og byens marina som nærmeste naboer. Her finder du en kilometer sandstrand med lavt og børnevenligt vand.
Rækker det ikke, kan du tage bussen eller sporvognen fra Alicantes centrum og køre 10 minutter nordpå til Spaniens bedste strand.
Den syv kilometer lange Playa de San Juan har kridhvidt sand lige ud til et blåt Middelhav samt legepladser, gratis udendørs fitnessudstyr plus masser af cafeer og restauranter.
Lidt mere fredelige er de to børnevenlige strande ved El Campello et kvarters sporvognskørsel nord for Playa de San Juan.
Hvis du foretrækker klipper frem for sand mellem tæerne, kan du tage til en af de tre små strande ved Cabo de las Huertas få kilometer nordøst for Alicante.
To fine strande nærmere Alicante er Playa Albufereta og Playa de la Almadraba, hvor du ud over at bade kan surfe og kite-surfe.
Ni kilometer syd for byen er der fred og ro samt færre turister på Playa del Saladar. Samme stemning finder du på de syv små strande ved den gamle fiskerby Guardamar.
Uanset hvilken strand du vælger, kan du være sikker på én ting. Hos Feline Holidays vil du altid kunne finde en feriebolig lige i nærheden af din bedste strand i Alicante.
Andre artikler om Alicante
Feriebolig ved stranden i Alicante
En feriebolig ved stranden i Alicante byder ud over sol og strand på storbyliv og et hav af oplevelser på den solbeskinnede Costa Blanca-kyst.Ferielejligheder ved stranden i Alicante
Skønne strande ved et turkisblåt Middelhav, masser af sol og rig mulighed for at se det ægte Spanien er blandt plusserne ved ferielejligheder ved stranden i Alicante.Alicante vingård
I bjergene bag Costa Blanca finder du den gode Alicante vin. Den står i skyggen af andre spanske vine, så på en Alicante vingård kan du nyde en hemmelighed.
Andre artikler
Feriebolig Spanien
Spanien er ikke uden grund en yndet feriedestination. Nyd det solrige klima, de vidunderlige strande ud til Middelhavets skønne, krystalklare vand – samt den store rigdom af kultur- og naturseværdigheder og gastronomien i Spanien. Fantastisk udgangspunkt for en vellykket familieferie!