Der findes et utal af muligheder for at fiske, sejle, bade og dyrke vandsport på jeres ferie i Mecklenburgische Seenplatte, der er Tysklands største sammenhængende søområde indbefattet landets største sø. En naturskøn region med plads til et aktivt friluftsliv til fods og på cykel, samt mange historiske seværdigheder.
Vælg mellem 3.078 sommerhuse
Svaner i solnedgangen over Mecklenburgische Seenplatte

Mecklenburgische Seenplatte ligger i den sydøstlige del af den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Området er især en oplagt feriedestination, hvis man holder af aktivt friluftsliv. Sammenlagt findes over 100 vidt forskellige seværdigheder samt mange hundrede vandre-, løbe-, og cykelruter i Mecklenburgische Seenplatte. Bare vælg det, der passer jer bedst!

Den største by er Neubrandenburg, der ligger ved den 10 km lange og op til 2,5 km brede Tollensesee. Trænger I til en sval dukkert er friluftsbadene Broda og Augustabad oplagte udflugtsmål, idet Trollensesee er særligt kendt for sin gode vandkvalitet og naturskønne omgivelser. Der er naturligvis også gode muligheder for at sejle, surfe og fiske i søen. Foretrækker I at være aktive på landjorden, kan I afprøve den 35 km cykelrute rundt om Tollensesee i det skovrige landskab præget af istiden.

Søger I afveksling fra naturoplevelserne har Marktplatz Center i Neubrandenburg et stort og varieret udbud af specialbutikker, der kan give jer en hyggelig og spændende ferieshopping oplevelse.

Sæt også tid af til at opleve Vesteuropas største bjørnereservat Bärenwald Müritz, der har åbent året rundt. Følger man vandreruten igennem den store skov kan man måske endda være heldig at se en af de 16 bjørne bade!
Under alle omstændigheder kan I lære mere om dette prægtige og fascinerende dyr i stedets permanente udstillinger, og børnene kan slå sig løs på eventyrs-skovlegepladsen eller naturoplevelsesstien med tilhørende labyrint.

Mecklenburgische Seenplatte har en tæt koncentration af nationalparker, som næppe ses tilsvarende andre steder i verden. I både Müritz Nationalpark, Naturpark Mecklenburgische Schweiz und Kummerower See, Naturpark Feldberger Seenlandschaft, Naturpark Nossentiner/Schwinzer Heide, Naturpark Sternberger Seenland og Natupark Flusslandschaft Peental er I sikre på at få nogle skønne og uforglemmelige oplevelser sammen. Her er der ro og fred samt plads til alle de uforstyrrede og afslappende stunder, I trænger til.

Regionen har mange eventyrlige godser, herregårde og slotte. Besøg eks. Schloss Kummerow, hvor der udstilles en privatsamling af moderne kunst med fokus på internationale fotografier.

Kloster- und Schlossanlage Dargun er et imposant, historisk bygningsværk med en dramatisk historie. Slotsparken indeholder buske og træer, der er flere hundrede år gamle, og er et herligt sted til en hyggelig gåtur. Fra toppen af det 25 meter høje udsigtstårn i Kloster- und Schlossanlage Dargun har I en vidunderlig udsigt over hele anlægget og byen.

Vælg mellem 3.078 sommerhuse

Områdeanmeldelser

25 voksne 7 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Der sker intet i området. Mindst 1 times kørsel
Gutshaus Gross Markow
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2022 juli
Centret er placeret lang ude på landet, og der er langt til alt.
Linstow

Andre artikler

  1. Feriebolig Mecklenburg-Vorpommern

    Mecklenburg-Vorpommern er blandt andet kendt for kystlinjen ved Østersøen og for Mecklenburgische Seenplatte, der er den største gruppe sammenhængende søer og kanaler i Tyskland. Kulturelt fører Mecklenburg-Vorpommern os tilbage til middelalderen med mange gotiske kirker, som typisk er opført omkring byernes markedsplads. Området har attraktioner for hele familien og nok til en dejlig ferie.
    Strandstole i solnedgangen på en strand ved Østersøen i Mecklenburg-Vorpommern
  2. Feriebolig Tyskland

    Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.
    Brandenburger Tor i Berlin, Tyskland