Montanhas er et af de mest naturskønne områder i Portugal. Bjergskråninger beklædt med vinmarker, dybe dale, frodige enge, klare søer og vandrestier. Blandt mange historiske seværdigheder er Guimarães, hvor den første portugisiske konge blev født. Braga, Porto og kysten nås i bil på under en time.
Vælg mellem 2 sommerhuse
Stor og komfortabel villa "Casa Seara Duoro" til 10 personer beliggende lige uden for byen Vilarinho de Cotas.
Stor og komfortabel villa "Casa Seara Duoro" til 10 personer beliggende lige uden for byen Vilarinho de Cotas. Til huset hører en dejlig have med en lille udendørs pool. Der er 600 m til supermarked og 500 m til restaurant. Emne nr. 316-PT2847.1.1

Guimarães var oprindeligt landets hovedstad. Byen er en af landets historisk vigtigste og optaget på UNESCOs verdensarvsliste. På byens hyggelige lille torv, Largo da Oliveira Square, finder I det historiske monument Padrão do Salado, der blev rejst i 1342 af den daværende konge for at fejre deltagelse i slaget ved Salado to år tidligere. Monumentet står foran kirken Igreja de Nossa Senhora da Oliveira church. Kirken stammer fra det 14. årh. og blev bestilt af kong Dom João som opfyldelse af et løfte til Jomfru Maria i taknemmelighed over sejren ved Slaget ved Aljubarrota. Indenfor er især den store altertavle og sølv alteret interessant.

Guimarães Castle fra det 10. årh. blev bygget for at forsvare klostret mod angreb fra maurerne og nordboer. Slottet er et imponerende fæstningsværk og relativt velbevarede. Gå en tur på murene rundt om slottet og nyd den betagende udsigt over det smukke område. Blot 5 min. gang fra slottet ligger The Palace of the Dukes of Braganza fra ca. år 1420. Paladset fik lov at forfalde fra det 16. årh., og det gik helt galt i det 19. årh., da den lokale befolkning brugte paladset som deres private stenbrud. I 1910 blev det klassificeret som et nationalt monument, hvorefter renoveringen for alvor gik i gang. Paladset står i dag med velbevaret, originalt interiør, og det er spændende at besøge rum efter rum fyldt med gobeliner, møbler, våben, porcelæn m.m.

Ta’ med svævebanen Teleférico de Guimarães op til det storslåede naturområde Montanha park i Penha. Nyd den 1700 m lange tur med udsigt over det smukke grønne landskab og havet op til parken, hvor I kan følge de charmerende vandrestier og besøge grotter. Minigolfbanen kan underholde de yngste, mens de voksne slapper af og nyder freden og roen efter et måltid mad i en af parkens restauranter.

I Guimarães kommune kan I også opleve Citania de Briteiros, en udgravet keltisk jernalder bosættelse og fæstning. På stedet ses helt tydeligt de begyndende spor af organiseringen af en "by". I gaderne er der mærker af boliger og herunder huler til husdyr. Udgravningerne er en virkelig interessant oplevelse.
Parque de Lazer das Taipas er en fritidspark beliggende på bredden af floden Ave tæt på Alameda Rosas Guimarães. Parken er en skøn oase med skov og sø, legeplads, udendørs pool og tennisbaner - og masser af plads til hygge, leg og aktiviteter. Hunde må medbringes i snor.

Braga er Portugals ældste by og landets kirkelige hovedstad, også kaldt Portugals Rom. Byen er spækket med spektakulære historiske bygninger, og lige uden for byen ligger en af Europas flotteste religiøse landmærker, Bom Jesus-kirken. For at komme tættere på himlen er kirken bygget på toppen af et bjerg. Har I ikke mod på at tage det imponerende trappeanlæg op til kirken, kan det anbefales at tage den lille kabelbane derop. Braga er en universitetsby, og de 18.000 studerende er med til at skabe liv i byen. Størstedelen af den gamle bydel er bilfri zone, og det er en stor oplevelse at vandre blandt de mange smukke og charmerende bygninger. Byens caféliv er i en klasse for sig, så snyd ikke jer selv for at besøge den gamle kaffemølle og A Brasileira på Rua do Souto i centrum, der serverer byens bedste kaffe. Springvandet på Praca da República og den farvestrålende blomsterallé Avenida Central er et oplagt sted at snuppe et hvil og nyde stemningen, mens børnene leger ved springvandet.

Portos specielle broer og berømte portvin er nok det, byen er mest kendt for, men der er mange andre grunde til at besøge den smukke by. Porto er Portugals næststørste by, og tidernes skiftende stilarter har givet byen en unik charme, samtidig med at århundreders handel har gjort det moderne Porto til et verdenscenter. Det gamle Ribeira distrikt langs flodbredden er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Gå heller ikke glip af Avenida dos Aliados, byens storslåede boulevard med grønne oaser og smukke neoklassiske bygninger, bl.a. Bolsa, Portos børs. Besøg også katedralen Sé og den gotiske kirke Igreja de São Francisco fra det 14. årh., hvis barokke indre er blandt de flotteste i hele Portugal. En af Portos mest iøjnefaldende landemærker er den 72 m høje jernbro Dom Luis I, der er et sandt mesterværk i ingeniørkunst. Ta’ på gondol rundtur fra lystbådehavnen og oplev byen fra vandsiden og shop i gågaden Rua Santa Catarina, der bugner af nationale og internationale mærker.

Leje af sommerhus i Montanhas med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder helt simpelt at du til hver en tid kan finde og leje et sommerhus i Montanhas med den helt rigtige beliggenhed. Det er sommerhusudlejning i Montanhas på den nemmeste måde. Lej dit sommerhus i Montanhas nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Montanhas - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at anvende Feline til leje af sommerhus i Montanhas. Her kan du så let som ingenting finde det sommerhus der vil giver familien en vellykket ferie i Montanhas. Når du har fundet det helt rigtige sommerhus er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus i Montanhas hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Montanhas her
Ferien er familiens frikvarter, men derfor er der jo på ingen måde nogen grund til at give for meget for den. Det kommer du aldrig til her. Vi lover dig at uanset på hvilket tidspunkt du lejer et sommerhus i Montanhas, et feriehus i Montanhas eller en feriebolig i Montanhas er der ikke andre der har en billigere pris end os. Feline er ferie i Montanhas til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Montanhas nu!

Vælg mellem 2 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig Portugal

    Atlanterhavskysten har mere end 100 sandstrande med hyggelige bugter, spændende klippeformationer og grotter. Inde i landet er der skøn og frodig natur med vinmarker og bjerge. Historien har sat sine spor, som ses i de mange seværdigheder. Besøg Porto og Lissabon og de små charmerende fiskerbyer.
    Dejlig 3-værelses lejlighed på 100 m² beliggende 8 km fra centrum af Ericeira og 600 m fra centrum af landsbyen Barril.