Feriebolig Steiermark
Steiermark er en af Østrigs 9 delstater, og har hovedstaden Graz, der er Østrigs næststørste by.
Graz byder på mange smukke og spændende seværdigheder. For børnefamilier vil det eksempelvis være oplagt med et besøg på Kindermuseum ”Frida&Fred”, der er en attraktion, hvor temaet er, at børn i alle aldre her skal stifte bekendtskab med verdens mangfoldighed. Der er derfor primært lagt vægt på interaktive og eksperimenterende aktiviteter, som udfordrer børnenes fantasi og kreative sider.
For børn cirka fra 4 års alderen vil ”Die Grazer Märchen Bahn” være en spændende og måske også lidt vild oplevelse. Den indholdsrige tur i det fantastiske overnaturlige univers i ”Eventyrbanen” tager ca. 35 minutter. Temperaturen i de underjordiske gange er hele året mellem 8 og 12 grader, så husk passende påklædning.
Har I lyst til at opleve charmen og stemningen på en markedsplads, så er Graz det helt rette sted at befinde sig. Byen har et stort udvalg af forskellige typer markeder, der tilbyder alt fra levnedsmidler til loppe- og antikfund. Køb friske råvarer til jeres næste måltid eller find jer en unik feriesouvenir. Der er helt sikkert mulighed for at gøre en god handel i det store udvalg! Efterfølgende kan det være hyggeligt at tage en udflugt til en af byens mange offentlige parker eller haver, og måske nyde en frokost sammen eller bare slappe af i ro og fred og lade børnene lege uforstyrret.
Der er talrige muligheder for at bade i området omkring Steiermark. Blandt de mange attraktive badesøer kan nævnes ”Apfelland-Stubenbergsee” i Strubenberg am See, der udmærker sig ved meget familievenlig indretning og mange faciliteter. ”Badesee Copacabana” i Kalsdorf er en anden fantastisk badesø med krystalklart vand, palmestrand med liggestole, dykkerskole, Beach-Vollyball restauranter mv. Badelande er der ligeledes stort udvalg af i Steiermark. Eksempler på badelande med mange gode faciliteter er Erlebnisbad & Fitness-Studio Schladming og ”Grimming-Therme” i Bad Mitterndorf.
Steiermark kan også tilbyde en stor variation i skønne vandre- og cykelruter, ligesom der også er mulighed for ridning i de helt utrolig smukke naturomgivelser. Samtlige 7 utrolig smukke naturparker i området giver både sommer og vinter mulighed for unikke oplevelser, underordnet hvordan I bevæger jer rundt. Den yngste nationalpark i Østrigs er for øvrigt ”Nationalpark Gesäuse”, som ligger i Ennstal.
Om vinteren er der mange skisportssteder i Steiermark regionen, der har fokus på børnevenlighed. Et eksempel på dette er Naturpark Almenland, der er helt ideel til familier. Her er der ud over skisport også mulighed for mange andre aktiviteter eksempelvis vandretur med snesko, skøjteløb og kælkning.
Andre artikler
Feriebolig Østrig
Østrig er klar med rammerne for en vellykket familieferie. Både sommer og vinter danner landets storslåede natur basis for et væld af frilufts- og sportsaktiviteter, der sammen med et varieret udbud inden for kunst og kultur kan give jeres ferie netop det indhold, I ønsker!