Nationalmuseets Kommandørgård

Nationalmuseets Kommandørgård på Rømø - The Sea Captain's House
Gå på opdagelse i den gamle slægtsgård og oplev et af 1700-tallets mest overdådige hjem på Rømø.
En ægte tidslomme
Rømø er kendt for at have Nordeuropas største badestrand, og mange kender den direkte vej fra Rømødæmningen og lige ud til Vesterhavet. Hvis man derimod vælger at køre mod øens nordlige ende, venter en unik perle, der – selv på den travleste sommerdag – tager dig tilbage til øens storhedstid.
Få rabat på entréprisen
Book din feriebolig hos Feline, medbring din bookingbekræftelse og få 20% rabat på entréen (reklame).
Nationalmuseets Kommandørgård
Gården, der blev bygget omkring 1748, ligger på en lille forhøjning med en fremragende udsigt over marsken. Nationalmuseet har, så vidt muligt, ført gården tilbage til dens udseende omkring 1770. Fra rum til rum kan man fornemme hvordan gårdens beboere har levet deres liv omgivet af smukt interiør. Det rigt dekorerede stuehus rummer usædvanligt gode eksempler på 1700-tallets detaljerede malerhåndværk og snedkerarbejde. I flere af rummene er væggene udsmykket med tidstypiske hollandske fliser, og gården bærer tydelige præg af den kulturelle udveksling, der foregik langs hele vadehavskysten.


Hvalskelet og udstilling
I laden kommer man helt tæt på skelettet fra en af de 16 kaskelothvaler, der strandede på Rømø i 1996. Rundt om skelettet ses Rømø Lokalmuseums udstilling Strandinger og forlis ved Rømø, der fortæller om de dramatiske begivenheder og om de modige redningsmænd, der reddede liv og strandingsgods til gavn for skibsejerne og øen.

Toftum Skole
I gåafstand fra Kommandørgården ligger Toftum Skole (1784-1874), nok Danmarks mindste skole. Skolen er åben i museets åbningstid og er tilgængelig uden entré.

Hvalfangertiden
I 1600- og 1700-tallet bragte sæl- og hvalfangst, samt udenlandske handelsforbindelser velstand til øen, der blev kendt for sine dygtige søfolk. De øverst rangerende på fangstskibene blev kaldt Kommandører, og dem var Rømø leveringsdygtig i.
Rømøs Kommandører tog hyre på hollandske og tyske skibe, der jagede hvaler og sæler i Nordatlanten. I anden halvdel af 1700-tallet boede der omkring 40 Kommandører på Rømø. Deres gårde var typisk smukt indrettede med fornemme genstande, nye byggeskikke og byggematerialer fra blandt andet Holland, Tyskland og England. Med tiden blev de kendt som Kommandørgårde.
Nationalmuseets Kommandørgård er ikke opført af en Kommandør, men fik som museum dette navn på grund af lighedstrækkene med Rømøs gamle kommandørgårde. Bygningen kan ses som et symbol på datidens storhedstid. Ejerne af denne velhavergård var en del af øens elite, sammen med Kommandørerne og andre højt agtede personer.

Praktisk info
Museet passes af et lille dedikeret team og holder åbent i påskeugen, fra start maj til slut september og i skolernes efterårsferie (uge 42). Bemærk at museet holder lukket om mandagen.
Book din feriebolig hos Feline, medbring din bookingbekræftelse og få 20% rabat på entréen (reklame).
Vi henviser til hjemmesiden for nærmere information om museets og caféens åbningstider samt billetpriser.
På stedet finder du en lille hyggelig café med hjemmebag, is, kaffe, te og kolde drikke. Caféen drives af museets forvalterpar, og der er åbent tirsdag til lørdag.
For gangbesværede kan det være en udfordring at komme rundt inde på gården, da der både er trin og ujævnt underlag.
Hunde må medbringes på området, men ikke indenfor på museet eller i caféen.

Andre artikler om Rømø
Sommerhus Rømø privat weekend
Glæd dig til et afslappende ophold sammen med familie eller venner i et sommerhus Rømø privat weekend. Du kan uden videre finde det helt rigtige sommerhus her på siden.Sommerhus Rømø privat last minute
Et sommerhus Rømø privat last minute er den perfekte ramme om et afslappende ophold sammen med familie eller venner.Luksus sommerhus Rømø billigt
Glæd dig til et afslappende ophold sammen med familie eller venner i et luksus sommerhus Rømø billigt. Du kan let finde det helt rigtige sommerhus hos Feline.