Sommerhus Brunshuse
Helnæs Strand har lavt vand og tre badebroer. Stranden har stenede områder, men med et grønt område i hver ende af stranden, hvor der kan slappes af og leges. En anden strand ved Helnæsbugten er Løgismose Skov. Stranden består mest af sand med enkelte bevoksninger, havbunden er af sand og badevandet lavt. Også her er der badebroer og grønne områder. Der er fine legepladser på campingpladserne ved Helnæsbugten. Bugten er det perfekt sted at opleve den smukkeste solnedgang. Kører I mod Assens, finder I mange flere børnevenlige badestrande. F.eks. Assens Næs Strand der har Det Blå Flag og en kørevej fra parkeringspladsen til en handicapvenlig badebro. P-plads, toiletter og handicaptoilet findes ved stranden.
Helnæs er en smuk og spændende halvø. Den smalle vejdæmning fører ud til kæmpevolden Bobakkerne, der om sommeren er dækket af et farvestrålende blomstertæppe. Der har levet mennesker her siden stenalderen. Det ses bl.a. af de fem gravhøje, der ligger på bakkerne syd for det store engområde, Maden. Helnæs Gl. Præstegård, Helnæs Antik og Helnæs Kirke er alle et besøg værd. Området er et skønt sted at vandre, og da Fyn er Danmarks køkkenhave, kan det på det varmeste anbefales, at I besøger nogle af de mange gårdbutikker. Er I friske på at bestige bjerge, er der hele fire af slagsen i Assens Kommune. Nyd freden og roen og den helt unikke udsigt fra Brændholt Bjerg, Frøbjerg Bavnehøj, Vissenbjergbakkerne og Jordløse Bakker.
Kysten ved Helnæs har altid været meget populær blandt lystfiskere. Helnæs Inderside er godt til vadefiskeri, mens den helt store favorit er ved Helnæs Fyr, hvor havørrederne ofte er store. Vil I hellere fiske ved fiskesøer med børnene, er der fire gode søer, hvor I kun skal have det obligatoriske fisketegn. Det er Mølledammen i Haarby, Møllesøen syd for Vissenbjerg, Trunderup Sø og Fiskesøen ved Faaborgvej i Assens. De to førstnævnte er handicapvenlige.
Går udflugten til den skønne gamle købstad Assens, kan det anbefales at tage den smukkeste vej langs vandet gennem kuperet terræn og skov. Turen kan med fordel tages på cykel. I kommer forbi den 30 m høje Sønderby Klint, der er dannet af kalkaflejringer i istiden. Floraen her er meget varieret med mange sjældne arter. Klinten er et godt sted for sten- og ravsamlere, men kan kun passeres på stranden ved lavvande. Turen går videre til en skøn gammel fiskerby Thorøhuse, hvor stråtækte huse og smalle stræder fuldender idyllen.
Assens emmer af atmosfære. Østergade har i årh. været byens hovedgade, og her ligger en række imponerende købmandsgårde alle med hver deres historie. Besøg også den gamle postgård og de mange andre historiske bygninger, heriblandt Vor Frue kirke, der er Fyns næststørste kirke, kun overgået af domkirken i Odense. Assens er et fint sted at shoppe, men også spændende for børn. Besøg minibyen med over 60 håndlavede huse, Assens Bowling Center der også har pool og airhockey, og har I benzin i blodet, vil I elske Strøjer Samlingen. Det er Danmarks vildeste bilsamling med 100 drømmebiler, der har spillet hovedrollen i James Bond film, været ejet af kongefamilien, eller deltaget i løb.
I Vissenbjerg ligger Terrariet Reptile Zoo med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr, padder, skorpioner, edderkopper og insekter. Hvis I tør, kan I træde ind i krybdyrenes og paddernes fantastiske verden og opleve nogle af verdens farligste og farverige dyr på tæt hold. Er I mere til eksotiske fugle, er Danmarks Fugle Zoo lige noget for jer. Naturparken ligger midt i den fynske bondegårdsidyl ved Tommerup, og der er anlagt et handicapvenligt stisystem. Blandt de 700 arter fr hele verden er storke, strudse, papegøjer og ugler. Medbring selv madkurven eller benytte et af parkens grillsteder. Papegøjecaféen har altid frisklavet kaffe med hjemmebag. Bag caféens terrasse er der en spændende legeplads med klappedyr.
Fyn er kendt for de mange slotte og herregårde, og på Sydfyn kan I bl.a. besøg Damsbo Gods, der ligger smukt med udsigt over Helnæsbugten omgivet af skov, mark og strand. Hagenskov Slot anses for at være en af landets fineste klassicistiske bygninger – og her kan I opleve det gamle fangehul. Brahesborg Gods er opført i renæssancestil med forsvarsværk samt voldgrav og 3 tårne.
Leje af sommerhus ved Brunshuse med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du når som helst kan finde og leje et sommerhus ved Brunshuse med den helt rigtige beliggenhed. Sommerhusudlejning ved Brunshuse har aldrig været nemmere. Lej dit sommerhus ved Brunshuse nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!
Udlejning af sommerhuse ved Brunshuse - enkelt og sikkert
Det er nemt at benytte Feline til leje af sommerhus ved Brunshuse. Her kan du hurtigt og nemt finde det sommerhus der vil giver familien en vellykket ferie ved Brunshuse. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus ved Brunshuse hos Feline nu!
Ferie til en go´pris - lej sommerhus ved Brunshuse her
Ferien er årets højdepunkt, men der er jo bestemt ingen årsag til at give for meget for den. Den situation vil du aldrig havne i her. Vi garanterer at ligegyldigt hvornår du lejer et sommerhus ved Brunshuse, et feriehus ved Brunshuse eller en feriebolig ved Brunshuse er der ingen der har en lavere pris end os. Feline betyder ferie ved Brunshuse til en go´pris - altid!
Lej dit sommerhus ved Brunshuse nu!
Områdeanmeldelser
Andre artikler
Sommerhus Vestfyn
Besøg den atmosfærefyldte gamle købstad Assens, tag på udflugt til den naturskønne og fredelige halvø Helnæs, eller prøv kræfter med de mange typer af friluftsaktiviteter Vestfyn også kan tilbyde. Attraktionerne Frydenlund Fuglepark samt Terrariet Reptile Zoo er super børnevenlige udflugtsmål – sikre hit i ferieprogrammet!Sommerhus Fyn
Fyn er er naturskøn og fredelig plet lige i midten af Danmark. Langs de fynske kyster findes mere end tusind skønt beliggende sommerhuse, så uanset hvor I vælger at tage hen vil der aldrig være langt til vandet. Besøg øens maleriske købstæder, Odense og glæd jer til de mange skønne ferieoplevelser der venter på Fyn.Sommerhus Danmark
Feline tilbyder det største udvalg af sommerhuse i Danmark. Enkelt og sikkert.