Gedser er det sydligste af Falster ferieområder, og byder på mange skønt beliggende sommerhuse. Her venter en af de fineste og mest børnevenlige strande i Danmark. Nyd udsigten fra toppen af Gedser Vandtårn, og besøg Det Sorte Museum samt Gedser Remise. Nyd også den flotte udsigt fra Danmarks sydligste punkt, og kig efter rav sammen med børnene undervejs.
Vælg mellem 94 sommerhuse
Gedser Odde

De fleste af husene i dette område ligger langs den østlige del af kysten, tæt ved en af de fineste og mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Der er tale om den 25 kilometer lange Gedesby Strand, hvor det fine, hvide sand indbyder til mange hyggelige timer sammen med børnene. Slap af i det varme sand, sop og leg i vandkanten, byg sandslotte og nyd den skinnende sol og den blå himmel over jer.

Fra toppen af det knap 20 meter høje Gedser Vandtårn er der en fin udsigt ud over Gedser by og lystbådehavnen, som er velbesøgt i sommermånederne. Der er forskellige udstillinger i tårnet.

Kig ind på Det Sorte Museum som er et geologisk museum, hvor I kan få et indblik i Falsters fortid i form af rav, mineraler, bjergarter og fossiler. I Gedser Remise handler det også om fortiden, men her er den meget tættere på vore dage. Remisen er nemlig lavet om til et arbejdende jernbanemuseum, hvor I kan se gamle tog og sporvogne.

Ingen tur til Gedser er komplet uden en tur til Danmarks sydligste punkt, Gedser Odde. I kan ikke tage fejl, for ”Sydstenen” markerer punktet. Selv om man næsten skulle tro det er den ikke anbragt på stedet med vilje. Den er faktisk flyttet hertil under en istid, og er så tilfældigt komme til at ligge dér, hvor den stadig ligger.

Det blæser stort set altid på Falsters sydlige spids, så I får rigelige mængder af frisk, salt havluft på turen omkring den. Der er mulighed for at finde rav, og selv om der ikke er nogen garanti er det sjovt at kigge efter ”havets guld” sammen med børnene. Til gengæld er der garanti for en rigtig flot udsigt ud over Østersøen, og for flot natur inde på land.

Vælg mellem 94 sommerhuse

Områdeanmeldelser

5 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 august
Skøn område.
Gedesby
2 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 august
Nedslidt Feriepark som ikke bør skilte med “Feriepark”. Tennisbanen var fyldt med højt ukrudt, legepladsen havde set sine bedre dage. Der ligger et gammelt vandland i midten af ferieparken, som har stået forladt de sidste år. Alt i alt noget af en spøgelses park og meget få mennesker.
Gedser
6 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 august
Gedesby er Gedesby ?? fantastisk strand !
Gedesby
5 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Var intet omkring for børn
Gedesby
4 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Smukkeste område. Vild natur, hyggelig strand og havn.
Gedser

Attraktioner

Andre artikler

  1. Sommerhus Falster

    Falster byder på en perlerække af dejlige og meget børnevenlige sandstrande - og også på muligheden for at rejse tilbage i tiden og opleve 1400-tallet på nært hold. Guldborgsund Zoo & Botaniske Have er en afslappende oplevelse for hele familien. Oplev også det eneste sted i verden, hvor alle krokodillearter er samlet.
    Marielyst Strand på Falster