Sommerhusene i Fjand Gårde og Husby ligger mellem Vesterhavet og Nissum Fjord – det ideelle sted for en ferie med hele familien. Her står programmet blandt andet på ture med vandrestøvler, cyklen, kanoen eller surfbrættet.
Vælg mellem 55 sommerhuse
Sommerhus Fjand Gårde_105-60888
Emne nr. 105-60888

I Fjand Gårde kommer I til at bo direkte ved Vesterhavet i herlige omgivelser ved den lange sandstrand. Udover de smukke naturstrande, finder man også lidt mere turistprægede strande, hvor der findes forskellige strandfaciliteter og livreddere om sommeren.

Thorsminde Strand starter lige der, hvor strandingsmuseet St. George ligger. Her er der både en sikkerhedsline i vandet og livreddere om sommeren, så I kan bade bekymringsfrit. På den handicapvenlige sandstrand med p-pladser, toiletter og kiosk er det muligt at nyde stranden for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Fra sommerhusområdet er der også kun 2 kilometer til Bjerghuse Strand. Vesterhavsstranden på den anden side af klitterne byder på legeplads og toiletter. Vandet med det blå badeflag er lidt dybere ved netop denne strand. Tæt på finder I Spidsbjerg Strand i et klitområde i den nordlige del af Husby Klitplantage, der er omsværmet af forskellige fuglearter året rundt.

I vil hurtigt finde ud af, at området byder på masser af natur, der skal opleves. Men I vil også finde byer med masser af liv, museer og andre aktiviteter, der skal opdages.

Hvad har I allermest lyst til at lave i dag? Den nærtliggende større by, Holstebro, byder på oplevelser for børn: I byens bibliotek finder i blandt andet en kulturrygsæk, som man kan tage med på tur rundt i byen. Den gemmer på gode tips til, hvilke veje I skal følge.

I Thorsminde, blot få kilometer fra sommerhuset i Fjand Gårde, ligger Strandingsmuseet St. George, der er et vigtigt vidne for de dramatiske strandinger ved den vestjyske kyst. Stærke storme, tåge og utilregnelige strømninger har igennem årene ført til tusindvis af strandinger. På museet finder I også en udendørs legeplads og en museumsshop. I Thorsminde, hvor Vesterhavet og fjorden mødes, er det altid spændende at se til, når sømændene får dagens fangst på land.

Spil, spas og sjov for hele familien finder I hos Vesterhavets Fodboldgolf i Ulfborg. Her finder I også Escaperoom, eventbaner og lasergame. Tiden vil flyve afsted! Fru Pedersens Have er en 2 hektar stor landbohave, som I heller ikke må gå glip af. Her er et utal af sommerfugle, der flyver fra blomst til blomst og blad til blad.

Tæt på ligger også den spændende Flamingo Naturpark i Vemb med smukke søer og åkander: Det perfekte sted for en picnic. Holstebro lokker med et stort badeland, hvor I kan svømme og rutsje eller slappe af i saunaen. Her er noget for både den yngre og den ældre generation.

Fjand Gårde er et sandt outdoor-paradis. Her finder I noget for enhver smag, og netop derfor er ferieregionen populær blandt børnefamilier. Til vand, til lands og i luften: Her er der alle muligheder for sportsarter og oplevelser. I kan cykle, tage på gåture, spille golf eller fiske – det er helt op til jer. Hvis I er vilde med at surfe, finder I to vidt forskellige områder: Det vilde Vesterhav eller de bløde bølger ved Nissum Fjord.

Leje af sommerhus i Fjand Gårde med den bedste beliggenhed

”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du døgnet rundt kan finde og leje et sommerhus i Fjand Gårde med den helt rigtige beliggenhed. Sommerhusudlejning i Fjand Gårde har aldrig været nemmere.

Udlejning af sommerhuse i Fjand Gårde - enkelt og sikkert

Det er ingen sag at anvende Feline til leje af sommerhus i Fjand Gårde. De mange muligheder for at søge betyder, at du kun er få klik fra en vellykket ferie i Fjand Gårde. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at leje det.

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Fjand Gårde her

Ferien er familiens frikvarter, men der er jo bestemt ingen årsag til at give mere end nødvendigt for den. Den situation vil aldrig opstå her. Vi lover dig at ligegyldigt på hvilket tidspunkt du lejer et sommerhus i Fjand Gårde, et feriehus i Fjand Gårde eller en feriebolig i Fjand Gårde er der ingen der har en lavere pris end os. Feline betyder ferie i Fjand Gårde til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Fjand Gårde nu!

Vælg mellem 55 sommerhuse

Områdeanmeldelser

2 voksne 4 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Badesø og campingpladser i nærheden for lette aktiviteter til børn. Legeplads i skoven på vej ned til vandet.
Fjand
7 voksne 4 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
God beliggenhed, naturskønt og roligt.
Fjand
5 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 oktober
meget rolig og tæt på strand
Fjand
4 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 oktober
Dejligt roligt område, tæt på vandet.
Fjand
6 voksne 0 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Dejlig natur, der indbyder til gå- og cykelture
Fjand

Andre artikler

  1. Sommerhus Husby

    Glæd jer til at opleve freden, roen og den super flotte natur, der findes i Husby. Området er perfekt til vandre- og cykelture - og udsigten til solnedgangen ved havet er helt fantastisk. For lystfiskere er der frit valg på alle hylder - og I Thorsminde kan I kigge ind i den spændende og dramatiske verden, der befinder sig under havets overflade.
    I et smukt naturområde i Vester Husby, på en 3500 m² stor naturgrund, ligger dette sommerhus til 10 personer med spabad, opført i røde sten og med stråtag.
  2. Sommerhus Vesterhavet

    Langs Vesterhavet findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet i syd og hele vejen op til Hanstholm i nord findes tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Søndevig kyst og Vesterhavet