Skanderborg ligger tæt på nogle af landets højeste punkter og er placeret i et særdeles naturskønt område blandt smukke skove og idylliske søer. Gør brug af de dejlige cykel- og vandreruter, der findes her, og lad også et par af feriens udflugter gå til besøg på nogle af egnens spændende museer.
Vælg mellem 11 sommerhuse
Stilling nær Skanderborg

Skanderborg ligger i rolige, naturskønne omgivelser ned til Skanderborg Sø, og kun omkring 10 km fra Mossø, som både er Jyllands største sø og Danmarks tredjestørste. Destinationer til sommerens badeudflugter i området kunne eksempelvis være Skanderborg Søbad, Vædebro Badestrand og den vestlige ende af Stilling-Solbjerg Sø. Desuden ligger en af Danmarks bedste badestrande på den jyske østkyst, Saksild Strand, kun ca. 38 kilometer fra Skanderborg. Det er en meget børnevenlig sandstrand, og modsat vestkysten er her hverken understrøm eller høje bølger at bekymre sig om. I sommersæsonen er der livreddere til stede på stranden, som også har Blå Flag status, hvilket er garanti for godt badevand og fine toiletfaciliteter. Ved Saksild Strand findes desuden en legeplads helt nede ved stranden samt gode parkeringsforhold og adgang for kørestolsbrugere. Efter en lang og skøn dag med badning og leg på stranden, kan man nyde et dejligt måltid mad på Restaurant Bondehuset eller snuppe sig en skøn is i Vaffelhuset, der er ligger i umiddelbar tilknytning til restauranten.

Museum Skanderborg formidler spændende historisk viden og tilbyder interessante oplevelser for hele familien fordelt på fem afdelinger. Museet på Algade i Skanderborg er smukt beliggende tæt ved Skanderborg Slotsbanke i byens ældste del, og giver den besøgende et levende indblik i byens, slottets og egnens særlige historie.
Øm Kloster Museum i Ry ligger i naturskønne omgivelser tæt ved Mossø, hvor man i den store ruinpark kan se fundamenterne af middelalderklostret og fem middelaldergrave. Den faste udstilling beretter om livet i klostret og indeholder mange spændende genstande og skeletter, der er fundet ved udgravninger på stedet. I klosterhaven og bryghaven kan I se de mange planter, der blev anvendt som lægeplanter, spiseurter og til munkenes ølbrygning. I museumsbutikken kan bl.a. købes spændende bøger og gode klosterøl.
Gl. Rye Mølle er en hollandsk gallerimølle, og på museet her kan man se en række forskellige udstillinger bl.a. om glasfremstillingen i 1500-tallet og træskoproduktionen, som i sin tid bragte velstand til Gl. Rye.
Ferskvandsmuseet i Ry er et natur- og kulturhistorisk museum om livet ved søer og åer i området med særligt fokus på Mossø og søerne omkring Himmelbjerget. Se den spændende udstilling og besøg det arbejdende bådeværksted og museumsskibet Turisten, der ligger ved kaj i Ry Havn. I skolernes sommerferie arrangeres spændende naturaktiviteter for børn.
Skanderborg Bunkerne ligger i Dyrehaven i Skanderborg, og består af flere bunkere, hvoraf to er indrettede som museumsbunkere.

Der venter jer mange smukke naturoplevelser på cykel- og vandreruterne både rundt om Mossø og de nærliggende områder. Flere af Danmarks højeste punkter er repræsenteret i Ejer Bjerge, det enestående morænelandskab omkring Skanderborg, som eksempelvis tæller Ejer Bavnehøj, Yding Skovhøj og Himmelbjerget. Mellem Slåensø og Himmelbjerget findes cirka 40 km vandreruter, men attraktionen kan også nås fra vandsiden med Hjejleflådens rutebåde. Tag jer tid til uforstyrret at nyde den smukke og fredfyldte udsigt fra toppen af Himmelbjergtårnet, og lad børnene slå sig løs på den flotte legeplads, der er navngivet ”Himmelbjergets legeunivers”.

I har helt optimale muligheder for at nyde den storslåede natur og synet af den gamle købstad Skanderborg fra vandsiden på en hyggelig udflugt med turbåden MS Dagmar, som sejler på den idylliske Skanderborg sø. Sejlturen tager halvanden time, og det er muligt at stå af og på ved de fire anløbsbroer.

Skanderborg har også fine shoppingmuligheder både inden for dagligvareområdet og med hensyn til specialforretninger.

Vælg mellem 11 sommerhuse

Områdeanmeldelser

3 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 juni
Dejlig udsigt, manglede stier uden biltrafik
Alken

Andre artikler

  1. Sommerhus Midtjylland

    Midtjylland har masser af badesøer, fiskesøer og afvekslende natur, der er rig på muligheder for en aktiv ferie. De smukke fredfyldte omgivelser ved Gudenåen og Silkeborgsøerne er det perfekte sted at tage familien med på kanotur. Oplev den uforstyrrede natur og nyd samværet i aktivt eller roligt tempo. Turen kan gå helt til Tørring, og der er masser af start- og stoppladser på ruten.
    Midtjylland