Søby ligger på den østlige del af Ærø, og er det mindste af de tre sommerhusområder på øen. Her kan I vælge mellem en række skønt beliggende sommerhuse i flot natur tæt ved havet. Her venter en super børnevenlig strand, fred, ro og hygge og naturoplevelser på første klasse.
Vælg mellem 25 sommerhuse
Søbygaard på Ærø

Søby Strand er en skøn og lavvandet sandstrand, som ligger ved en afskærmet bugt. Forholdene er simpelthen som skabt til børnefamilier. Leg, pjask og sop sammen med børnene i det lune, krystalklare vand, og hjælp dem med at bygge sandslotte. Tæt ved stranden er der en legeplads og mulighed for at købe is. Glæd jer til nogle dejlige dage ved vandet.

Området byder på flotte naturoplevelser. I kan f.eks. gå eller cykle gennem Vitsø Nor, hvor der er anlagt flere stier. Det er et tørlagt område som består af både marker og naturområder. Her finder I også den hollandske vindmølle fra 1883, som oprindelig pumpede vandet væk fra noret.

Fra toppen af det 22 meter høje Skjoldnæs Fyr er der en flot udsigt ud over havet og selvfølgelig også over omgivelserne inde på land. Fyret er opført i fint tilhuggede granitsten fra Bornholm, og man kommer op i det gennem den velbevarede bolig, som gennem tiderne har været beboet af de fyrmestre, der passede fyret.

Også ”Slottet” som er det lokale navn for herregården Søbygaard, er et besøg værd. Siden 1991 er der gennemført mange store restaureringsprojekter af bygninger og stensætning og der er opført en vindebro over voldgraven. De flotte bygninger anvendes nu til udstillinger og koncerter. Tag på en udflugt og nyd synet af de istandsatte bygninger omgivet af flot natur.

Om aftenen er en gåtur ved stranden en skøn oplevelse. Luften er blevet lidt køligere, vandet ruller dovent ind mod jer og solen synker ned i Det Sydfynske Øhav i et væld af flotte farver. Det er en betagende oplevelser, som I absolut bør tage med hjem fra opholdet i Søby.

Vælg mellem 25 sommerhuse

Områdeanmeldelser

5 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Lidt tæt på vej. Har en lille hund.
Søby
2 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
PLUS: Stille og rigtig fine naboer, som hjalp med mårfælder MINUS: Der er ikke nogen speciel udsigt, og lidt trafiklarm i gården
Søby
2 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Fin by søby. Dejlig havn med en god legeplads og strand til badning. Vi spise på cafe Arthur på havnen og det var så fint med børn.
Søby
2 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 september
Dejlig fredeligt. Tæt på vand med badebro
Ærø
6 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Desværre et område med flere forladte huse og gårde, og øvrige bygninger i sørgelig forfatning. Det kan man dog abstrahere fra, hvis man søger væk fra "hovedvejen" og kører gennem småbyerne i stedet.
Ærø

Andre artikler

  1. Sommerhus Ærø

    Ærø er en af de smukke øer, der ligger i Det Sydfynske Øhav. Den er et populært ferieområde, hvor I finder omkring 100 skønt beliggende sommerhuse. Her er tre charmerende byer, super børnevenlige strande, flot natur og suveræne muligheder for lystfiskeri.
    Farverige huse i Ærøskøbing på Ærø