Feriebolig Fränkische Schweiz
Fränkische Schweiz har et stort og meget familievenlig udbud af attraktioner og seværdigheder og frem for alt en pragtfuld og storslået natur. Fränkische Schweiz er en region i Oberfranken, og har fået sit navn ud fra sine kulturelle og geologiske kendetegn. Regionen kaldes også ”borgenes land” fordi det cirka 40 gange 40 kilometer store område rummer omkring 170 borge og borgruiner. Lad jer fordybe i de spændende historier, de hver især rummer, og nyd den ro og fred, der findes ved disse historiske attraktioner.
Maleriske Pottenstein har et stort udbud af spændende seværdigheder og attraktioner I kan vælge i blandt. Et eksempel er naturattraktionen Teufelshöhle, der er en drypstensgrotte og den største af de omkring 1000 grotter i Fränkische Schweiz. Det er fascinerende at opleve de majestætiske drypsten i et utal af fantastiske udformninger. Et specielt og helt unikt naturfænomen.
Stort set alle former for aktivt friluftsliv har super gode betingelser ved Pottenstein. I kan blandt andet fiske, cykle, spille golf, sejle i kano, kajak, eller tage en tur på vandcykel, klatre, bade, svømme, ride eller vandre.
Ahorntal er en af de smukkeste egne af Fränkische Schweiz. Naturen er her præget af bizarre klippeformationer, men er desuden omgivet af idylliske enge og skovarealer – og er et charmerende landligt område, som egner sig til cykel- og vandreture. En spændende naturseværdighed kan også opleves på en guidet tur i Sophienhöhle, der er beliggende omkring ti minutters gang fra Burg Rabenstein. Lad jer fortrylle af de fantastiske kunstværker naturen har skabt her! Sophienhöhle er en af de flotteste, stadig aktive drypstenshuler i Tyskland. Fascinerende er det også at overvære rovfugleshowet på Die Falknerei Burg Rabenstein, hvor man på meget tæt hold ser de forskellige rovfugle flyve og jage.
Det store og varierede udbud af museer i Fränkischen Schweiz tæller blandt andet Das Krüge-Museum i Creußen, Deutsches Kameramuseum i Plech, Fränkische Schweiz-Museum i Tüchersfeld og Töpfermuseum i Thurnau.
Trænger I til en svalende dukkert eller måske en hel dag sammen afsat til vandpjask og leg? I Fränkische Schweiz kan man i de mange badelande, friluftsbade og svømmehaller – eksempelvis Königs Bad Forchheim og Therme Obernsees, nyde det våde element i herlige og trygge omgivelser!
Der er gode og alsidige muligheder for shopping både i indkøbscentre og specialbutikker overalt i Fränkische Schweiz. Hvad enten I mangler dagligvarer eller er på udkig efter den helt rigtige feriesouvenir er der noget for enhver smag og pengepung her.
Oplev en nostalgisk togtur af knap en times varighed med Die Dampfbahn Fränkische Schweiz. På søn- og helligdage i perioden fra maj til oktober kører damplokomotivet tre gange fra Ebermannstadt banegård ud på den 16 kilometer lange museumsbanestrækning mod Behringersmühle, hvor der holdes en kort pause, inden det kører retur.
Områdeanmeldelser
Andre artikler
Feriebolig Oberfranken
Oberfranken har store, uberørte naturområder, I enten kan nyde igennem et aktivt friluftsliv eller bruge til fordybelse og afslapning. De mange charmerende byer i Oberfranken har tilsammen et særdeles alsidigt udvalg af kulturhistoriske seværdigheder og familievenlige attraktioner.Feriebolig Bayern
Glasklare floder og søer, nationalparker og talrige fredede landskabsområder, store skove og solrige bjergskråninger med vinstokke. Vilde, romantiske bjergområder og majestætiske alpetoppe - et sandt paradis både for de, der bare ønsker at slappe af, og for sportsentusiaster. Maleriske landsbyer, prægtige middelalder slotte og knejsende borge – ja også feriens kulturelle islæt er på plads.Feriebolig Tyskland
Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.