Feriebolig Oberbayern
Oberbayern er et naturskønt og velbesøgt område af Tyskland. Regionen Oberbayern er 17.500 kvadratkilometer stort og landskabet indeholder ikke mindre en 132 naturbeskyttelsesområder med glitrende søer, bløde dale og høje bjergtinder. Området har et righoldigt og alsidigt udvalg af sports- og friluftsaktiviteter, dyreparker, badelande, museer og historiske seværdigheder mv.
Oberbayern er en charmerende kombination af uberørt, storslået natur og større byer, hvoraf den største er München. Ud over at være hovedstad i Oberbayern er München også Tysklands tredje største by. I München er udbuddet af seværdigheder og attraktioner omfattende. Eksempler på nogle af de mest kendte og familievenlige er Tierpark Hellabrunn, Botanischer Garten, BMW Welt & Museum München og Schloss Nymphenburg, men også Viktualienmarkt München er med sine 22.000 m2 fyldt med både indenlandske og eksotiske varer bestemt også et besøg værd.
I Oberbayern er der virkelig gode muligheder for en lang række aktiviteter og sportsgrene. Perfekte omgivelser hvad enten du har lyst til at vandre, køre mountainbike, svømme, klatre, rafte eller stå på ski.
En betragtelig del af Oberbayern består af vand – omkring tredive søer og floder. Blandt de mange dejlige badesøer kan nævnes Starnberger See, Tegernsee, Walchensee og Staffelsee – alle smukt og fredeligt beliggende i flotte omgivelser. Der Inzeller Naturbadesee tilbyder sig med 10.000 m2 friskt og krystalklart badevand og har desuden også på samme lokation Hallenbad Inzell, hvor børnene vil nyde at slå sig løs eksempelvis i den 62 meter lange rutsjebane med glitrende stjernehimmel. Lækre omgivelser til svømning, vandpjask og wellness fås også hos blandt andet Watzmann Therme i Berchtesgaden, Bade Park i Bad Wiessee og Wonnemar Ingolstadt.
Kletterwald Blomberg giver jer mulighed for at se Oberbayern fra højderne og måske få et lille sug i maven? På Blomberg kan I desuden prøve Tysklands længste sommerkælkebane samt Blombergbahn med dobbelte stolelifte.
På det 570.000 m2 store areal Wildpark Poing udgør, kan besøgende opleve at komme tæt på de dyrearter, som naturligt lever i Oberbayern. Følg den 4 km lang eng- og skovsti og iagttag blandt andet ulv, los, bison og forskellige fuglearter. Parken har dyr, der gerne lader sig klappe – geder, hjorte, ponyer og marsvin. I en 30.000 m2 stor indhegning bor en lille brunbjørnefamilie. Desuden kan man to gange dagligt overvære et flot og fascinerende rovfugleshow. Wildpark Poing har et dejligt stort picnicområde og en meget attraktiv og kreativ indrettet legeplads. En virkelig hyggelig og familievenlig attraktion.
Områdeanmeldelser
Andre artikler
Feriebolig Bayern
Glasklare floder og søer, nationalparker og talrige fredede landskabsområder, store skove og solrige bjergskråninger med vinstokke. Vilde, romantiske bjergområder og majestætiske alpetoppe - et sandt paradis både for de, der bare ønsker at slappe af, og for sportsentusiaster. Maleriske landsbyer, prægtige middelalder slotte og knejsende borge – ja også feriens kulturelle islæt er på plads.Feriebolig Tyskland
Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.